Jeg har altid creme fraiche til overs. Og når datoen udløber, er det med at finde ud af, hvad det skal bruges til. Jeg havde længe tænkt på, at lave nogle grove belgiske vafler, så den bøtte creme fraiche, jeg havde i køleskabet, og som var udløbet, kunne da fint komme i vaffeldejen. Og resultatet blev så godt, at jeg vil dele opskriften med jer her.
Kategori: æg og mejeriprodukter
Chokolademousse
Ris ála mande
Muffins bagt med æblemos
Nu starter æblesæsonen, så jeg har fundet på en ny måde at bruge nogle af dem på. Jeg plejer at lave æblemos af alle de æbler, der ikke bliver spist, og som ligger og bliver lidt bløde og rynkede. Så fryser jeg det ned i portioner på fx 2 dl, så man kan tage den mængde op, man skal bruge. Se opskriften på æblemos under dette æbletema fra sidste år: Æbler. Men nogle gange har jeg så en masse mos i fryseren, som ikke er blevet brugt. Jeg har derfor fundet på nogle muffins, bagt med æblemos i stedet for sukker og væske, de bliver dejligt bløde, og børnene kan spise dem til hverdag, som morgenmad, i madpakken eller til eftermiddag. Her kommer opskriften:
Elises chokoladerisengrød
For et par uger siden lavede min datter denne dessert, fordi hun fik en idé om at blande 4 ting hun elsker, nemlig risengrød, mørk chokolade, hindbær og flødeskum. Jeg lagde billedet ud på Instagram og Facebook, med spørgsmålet om, om opskriften skulle på bloggen, og der var en, der svarede ja, så her kommer den:-)
Bananpandekager
Mine børn elsker pandekager til morgenmad, så for at det ikke bliver for usundt alt for tit, er jeg begyndt at lave bananpandekager til dem. De består næsten kun af banan og æg, og de smager rigtig godt og sødt, ungerne aner ikke, at der ikke er tilsat sukker. De mætter også rigtig godt, bla. pga. proteinerne fra æggene. Og så gør det jo ikke noget, at man kan bruge de bananer, der er blevet overmodne og brune, så de ikke bliver smidt ud.
Omelet
Omelet, æggewrap eller æggekage er alle gode og nemme retter, som man også kan bruge middagsrester til, og det er noget vi tit laver til frokost i weekenden, og får dermed brugt en del af resterne fra ugen, eller grøntsagerne i køleskabsskuffen. Og så får vi samtidigt en masse gode proteiner og mineraler fra æggene. Det er også godt til morgenmad. Her kommer grundopskrifter, og tips til hvordan man integrerer resterne:
Tærte
En tærte er en god måde at få brugt sine rester på. Man kan fylde den med rester fra middagen i går, eller resten af grøntsagerne fra skuffen i køleskabet, alt kan bruges, også hvis man kun har løg og tomater. Og så smager det bare godt. Her kommer en grundopskrift på tærtedej og æggemasse, så er det bare med at tilføje sit yndlingsfyld eller rester. Man kan selvfølgelig også købe en færdig tærtedej, hvis man ikke har tid til at lave den selv.
Muhlama (tyrkisk osteret)
Denne ret fik min mand, da han var i tyrkiet på forretningsrejse i januar, og da han på den familiedrevne restaurant gav udtryk for, at han rigtig godt kunne lide det, kom moderen, som var kokken, ud og forklarede, hvordan man lavede det, og ville give ham ½ kg ost at lave det af. Vi har efterfølgende experimenteret med opskriften her hjemme, og resultatet kommer her. Man spiser det sammen med ristet brød, og er en ud af mange små retter man kommer på bordet. Vi synes det passer godt til til stegt/grillet kød, og en frisk og syrligt salat med bla. tomater, løg og olie/eddike-dressing med hvidløg.
Flødekartofler
Flødekartofler! Det er virkelig retro, men det smager bare så godt. Det er ikke noget, jeg laver så tit, men når vi virkelig skal have noget lækkert, så står den på flødekartofler. Man er vel barn af 1980’erne. Her er min opskrift, som jeg selv laver det, inspireret af hvordan min far laver det. Opskriften er til et stort fad, fx et lasagnefad.