Fødselsdagsboller

Her får I opskriften på nogle helt klassiske fødselsdagsboller, som jeg har bagt mange gange gennem de sidste 20 år. Her hjemme går de under navnet mormorboller, fordi de smager ligesom dem, min mormor bagte, da jeg var barn. Hvis man kommer 100g grofthakket mørk chokolade i dejen, bliver det til nogle lækre chokoladeboller.

Ingredienser (ca. 12 stk.)

3,5 dl mælk

50 g gær

0,5 tsk salt

3 spsk sukker

50 g smeltet smør

600 g mel (10 dl)

1 tsk kardemomme (kan udelades)

Evt. æg til pensling

Fremgangsmåde

Opløs gæren i mælken og tilsæt salt, sukker, kardemomme og smeltet smør. Ælt melet i, enten på røremaskine eller med hænderne. Dejen skal hæve tildækket i ca. 1,5 time og formes herefter til boller, som sættes på bagepapir på en bageplade. De efterhæver i en halv time. Hvis man vil have dem blanke, kan man pensle dem med sammenpisket æg, inden de bages i ca. 12-15 minutter ved 225 grader.


Tip: Bag gerne en stor portion, og frys dem ned. De smager som nybagte igen, når de er tøet op og har fået en tur i ovnen på 200 grader i 5 minutter.


Pirogger

At lave pirogger er en rigtig god måde, at få brugt sine rester på. Man kan nemlig bruge næsten alle sine middagsrester, men også rester af grøntsager og pålæg fra køleskabet. Og så kan de bruges både til aftensmad, frokost, madpakke og skovtur. Og de kan også fryses ned. Det er en genial resteret. Sådan gør du:

Læs hele indlæg »

Gulerodsboller

Jeg har set, at der er mange på Instagram, der laver sådan nogle gulerodsboller, som jeg kan huske fra halvfemserne. De kalder dem gulerodsbrud, men ligegyldigt hvad man kalder dem, er de gode, og jeg havde da helt glemt dem. Så  dem skulle jeg da lave igen. Så her kommer min opskrift: Læs hele indlæg »

Fastelavnsboller


Så er det på søndag, det er fastelavn, og så skal der bages fastelavnsboller. Jeg laver dem ud fra nogle af mine andre opskrifter, så der bliver en del links i denne opskrift. Jeg håber ikke, det bliver for forvirrende. Som altid kan man selv bestemme smagen og slagsen, så det er en slags grundopskrift,  som man gør til sin egen, med det man bedst selv kan lide. Læs hele indlæg »

Hurtige morgenpandekager

Hvis man hurtigt skal lave lidt lækker morgenmad, kan man nemt lave små tykke pandekager. Jeg har tidligere lagt en opskrift op, men den er god hvis man skal lave mange, og de skal være søde. Her er en helt enkel opskrift på 10 stk, med få ingredienser, som kan bruges til hverdag, og man kan tilføje hvad, man vil, hvis man fx synes, de skal have sødme (honning eller sukker), vanille, blåbær, citrusskal, chokolade, salt eller kardemomme. Læs hele indlæg »

Muffins bagt med æblemos

Nu starter æblesæsonen, så jeg har fundet på en ny måde at bruge nogle af dem på. Jeg plejer at lave æblemos af alle de æbler, der ikke bliver spist, og som ligger og bliver lidt bløde og rynkede. Så fryser jeg det ned i portioner på fx 2 dl, så man kan tage den mængde op, man skal bruge. Se opskriften på æblemos under dette æbletema fra sidste år: Æbler. Men nogle gange har jeg så en masse mos i fryseren, som ikke er blevet brugt. Jeg har derfor fundet på nogle muffins, bagt med æblemos i stedet for sukker og væske, de bliver dejligt bløde, og børnene kan spise dem til hverdag, som morgenmad, i madpakken eller til eftermiddag. Her kommer opskriften: Læs hele indlæg »

Kanelbrød

Sådan et blødt og snasket kanelbrød er altså bare lækkert. Dette er en luksusversion, i forhold til dem, især min storesøster tit bagte, da vi var teenagere, bla. fordi jeg kommer marcipan i remoncen, hvilket gør det ekstra snasket. Det kan man selvfølgelig udelade, hvis man ikke har det.

Læs hele indlæg »

Hjemmebagt toastbrød

Dem der har fulgt mig på Instagram i lang tid, vil vide, at jeg længe har forsøgt mig med at bage toastbrød selv. Og nu har jeg endelig udviklet en opskrift, hvor jeg er tilfreds med konsistens og smag. Mine børn har også smagt, for det er nok dem, der spiser mest toastbrød her hjemme. De har ristet det, lavet forskellige toasts mm. Og de er også tilfredse. Min 10-årige datter udbrød: “Det smager virkelig meget af… brød!”. Og det er vel også meningen, tænker jeg. Her kommer i hvert fald opskriften. Læs hele indlæg »

Lyn-hurtige boller

Hvis du har glemt, at du skulle have boller med til et arrangement, eller hvis trangen til nybagte boller pludselig kommer over ungerne en eftermiddag, så er det muligt at bage søde, bløde boller på 35 minutter, fra du finder ingredienserne frem, og til du tager bollerne ud af ovnen. Disse boller indeholder meget gær, og væsken er varm, så dejen skal ikke forhæve. Og de skal ikke bage mere end 10 min., da de er små. Læs hele indlæg »