Navnemærker

REKLAME

Jeg har fået lov til at teste nogle navnemærker fra ByHappyme, som kan sættes på stort set alt. Det er klistermærker, der bare skal sættes på emnet, 24 timer inden det skal bruges eller vaskes. Inde på deres hjemmeside taster man bare det ind, som man vil have stående på mærket, som fx navn og/eller efternavn, adresse, telefonnummer eller hvilken stue dit barn går på i børnehaven. Så finder tøjet, madkassen eller gummistøvlerne nemmere hjem igen. Der kan også tilføjes et lille ikon som fx en fodbold eller en stjerne, der er flere at vælge imellem. Men det kan også vælges fra.

Det er ikke kun til tøj og ting i børnehaven og vuggestuen. Her i huset er der kun voksne og teenagere, og vi har brugt dem på alt fra brilleetuier, træningstøj, jakker og mobilcovers, til bøtter og skåle, der skal med i skolen/på arbejdet til arrangementer.

Læs hele indlæg »

Plantebaserede rengøringssvampe

SPONSORERET

Hver gang man bruger en skuresvamp af plastic, udledes der mikroplast i naturen. Der går små stykker af det grønne skurelag, som bliver skyllet ud i kloakken og ender i naturen. Og det er ikke kun et problem i havet, som vi altid hører om, det ender også i vores mad og drikkevand*. Jeg ved godt, at i det samlede regnskab over mikroplast i miljøet, spiller rengøringssvampe ikke en særligt stor rolle**, men som man siger: mange bække små, gør en stor å. Og det er i hvert fald noget af det, man selv kan gøre noget ved der hjemme. Firmaet Maistic, som også laver plastfrie klude og fryseposer, har lavet 3 nye 100 % plantebaserede, plastfrie produkter, nemlig rengøringssvampe. Jeg har prøvet dem i nogle dage, og her kommer resultatet:

Læs hele indlæg »

Hvad der er tilbage på bunden af glasset

Tit er der kun en lille smule tilbage på bunden af et glas med fx pesto eller sennep, eller måske sidder der rigtig meget peanutbutter på siderne af glasset, som man ikke kan få ud. Hvad skal man stille op med det? Tit ryger det jo bare ud, fordi man tænker, det er lige meget, det er jo så lidt. Men mange bække små… Det kan altså godt bruges, man skal bare komme en form for væske eller olie i, sætte låget ordentligt på, og ryste det godt og grundigt. Hvis det er noget meget klistret, skal væsken være varm, for at det opløser sig. Husk her sætte glasset i køkkenvasken, inden du hælder varm væske i, og hold på glasset med grydelapper, når du ryster det. Væsken kan bruges som dressing, i sovs eller væske i kage. Hvilken væske skal der i? Man skal tænke på hvad man normalt ville bruge produktet til, og komme det i, man alligevel ville have blandet det op med. Her kommer nogle eksempler: Læs hele indlæg »

Spirede kartofler (og hvidløg)

Hvis du, på denne tid af året, har nogle kartofler liggende i køleskabet, der er begyndt at spire, så smid dem ikke ud. De kan blive til nye kartofler, hvad enten du har en have eller en stor murespand, med jord i, på altanen. Min morfar havde en stor køkkenhave med kartofler, da jeg  var barn, men senere, da han boede i en lille beskyttet bolig, dyrkede han på samme måde, kartofler i en stor murespand, han havde fyldt med jord. Og der er altså ikke noget bedre end nyopgravede kartofler.  Læs hele indlæg »

Ny bog om hjemmelavet kosmetik og rengøringsmidler

“Naturlig skønhedspleje – Håndlavet uden kemi – til krop og hjem” er lige udkommet, den er skrevet af Nina Amanda Hjort Jensen og Pia Brixved. Nina går jeg til pilates med, så jeg har ventet længe på, at bogen skulle udkomme, da jeg har vidst, den var på vej. Den passer perfekt til min gør-det-selv- og brug-hvad-du-har-mentalitet. Læs hele indlæg »

Pakkekalender og adventsgaver

Nu nærmer december sig, og det kan godt blive dyrt at købe 24 små gaver, især hvis man har flere børn. Og især, hvis man ikke gider små ligegyldige plasticdimser og rosinæsker. Man kan samle gaverne til 4 lidt større adventsgaver, men hos os har det været sådan, at små børn nemmere kunne tælle dagene og komme op om morgenen, hvis de vidste, at der var en lille gave. Så de har fået pakkekalender som små, og teenageren er nu gået over til adventsgaver, fordi han hellere vil have nogle lidt større ting. Mit indlæg i dag går ud på, at give jer mit tip til, hvad jeg gør for at få råd til gaverne, samtidig med at det er nogle gode ting. Læs hele indlæg »

Pakkelister

 

Skolernes efterårsferie er lige om hjørnet, og måske skal I ud at rejse? Og hvis du er typen, der altid glemmer noget derhjemme, eller altid står på feriestedet og tænker “orv, den ville have været god at have med”, så er her et tip til dig. Lav en pakkeliste. Det har jeg gjort, siden jeg fik børn, og lige pludselig skulle have uoverskueligt mange ting med. Det er så ærgeligt at stå i en lejet hytte om aftenen og ikke have bleer, håndsæbe eller tandbørste, at glemme solcreme og badebukser på en badeferie, eller have en dundrende hovedpine og ikke have hovedpinepiller med, uden at kende det pågældende lands mærker af hovedpinepiller. Selvfølgelig er det muligt at købe ting på stedet, men hvis det er mange ting, eller en stor, dyr ting, er det ærgelige penge at skulle ud med, og det kan være uden for åbningstid, man har brug for noget. Læs hele indlæg »

Urtete

Nu kommer efterårsvejret vist, og det er tid til at rykke indenfor med varme drikke. Jeg blander min egen urtete, som også er rigtig god, når forkølelserne er på vej. Og så smager den rigtig godt og sødt. Den kan også bruges til ansigtsdamp, fodbad og meget mere, da urterne skulle være rensende. Præcis hvad, hver urt er godt for, er ikke min spidskompetence, men det kan man finde mere om på internettet. Hvis man er typen der alligevel ligger inde med tørrede urter og kamillete, er det jo fint at få brugt noget af det, og hvis man har urterne i sin have, kan man bare hænge dem op med hovedet nedad og tørre dem, og derefter bruge dem i teen. Læs hele indlæg »

Vanillesukker

Jeg synes, at hjemmelavet vanillesukker smager bedre, end det man køber, og så ved man også, at der er rigtig vanille i. Her kan man også tale om at minimere madspild, idet at man kan bruge sine tomme vanillestænger, som man har skrabet vaniliekornene ud af ved bagning af en kage fx. En simpel metode til dette er at komme den tomme vanillestang ned i et lukket glas med sukker. Her afgiver den masser af smag til sukkeret. Men jeg plejer at blende sukkeret og vanillestangen, for at få mere aroma ud af den. Man kan også blende en hel fyldt vanillestang med sukkeret, hvis man bare gerne vil lave sit eget vanillesukker.

Læs hele indlæg »

Mormors drømmekage

mormors drømmekage

Denne kage var min mormors absolut bedste og mest brugte opskrift. Når vi som børn kom til Struer for at besøge min mormor og morfar, fik vi altid enten hendes hjemmebagte småkager eller denne kage, som vi selv senere brugte flittigt, når der skulle kage med i skolen. Det er også mine egne børns yndlingskage, som altid bliver efterspurgt til fødselsdage. De kalder den oldemors drømmekage, selvom de aldrig nåede at møde hende. Hun kaldte den selv mørk drømmekage, men i nordjylland hvor opskriften kommer fra , hedder den “den du ved nok”. Min mand har fortalt, at han kender den som myretuekage fra sin barndom. Ja, kært barn har mange navne. For mig vil den altid hedde mormors drømmekage.

Den er fra en tid, hvor man ikke var så bange for smør og sukker, den indeholder en hel del af disse, men det er også til en hel stor bradepande. Et andet sted man kan se, at den er fra en anden tid er, at den originale opskrift indeholder mål som kopper i stedet for deciliter. Jeg har regnet den om til gram for mange år siden, så jeg kan lave den ens hver gang, og I kan lave den så den lykkes. Et andet sted jeg har modificeret den er fyldet der skal ovenpå. Vi elsker det så meget i familien, at jeg har lavet mængden af fyldet større.

Læs hele indlæg »