Tomatmarmelade

WP_20170828_11_10_37_Pro

Ligesom sidste år har jeg tomater i haven, og i år er høsten stor. Min mor har samtidig også rigtig mange tomater i drivhuset, så selvom jeg lavede et stort tomattema sidste år, kommer der her en tilføjelse. Tomatmarmelade. Det lyder underligt, men smager godt og holder længe i lukkede glas, helt op til et år, lige som almindelig marmelade. Det kan bruges på et stykke brød, men også som tilbehør til kød og sammenkogte retter, og til ost. Hvis man kommer chili i, er det også godt til nudel- og risretter, ligesom sød chilisovs. Og man kan bruge de tomater, der er blevet bløde, som ellers var blevet smidt ud, og forlænger dermed livet for tomaterne. Læs hele indlæg »

Hønsesalat

hønsesalat

I påsken holdt vi en lille påskefrokost her hjemme, bare os fire. Til lejligheden lavede jeg en rigtig lækker hønsesalat, som især min søn var begejstret for. Han sagde, at det smager som en blanding af kold kylling i karry og høns i asparges. Og det er to af hans livretter, så det er jo en kompliment. Dressingen er taget fra min fars dressing til nye kartofler, bare uden sennepen. Den kan man godt komme i, hvis man vil, men jeg kom den ikke i. Og man kan sagtens bruge en rest af tilberedt kylling fra en middag, i stedet for at koge en kyllingefilet. Her kommer opskriften: Læs hele indlæg »

Avocado

avocado

Tit er man nødt til at købe et helt net med avocadoer, selvom man kun skal bruge to, og ofte bliver de modne samtidigt, og så skal de bruges relativt hurtigt. Brug dem til at lave guacamole, det kan ikke kun bruges til nachos og tacos, men til tilbehør til mange slags mad, til at smøre i en sandwich, og til at dyppe chips, brødstænger eller grøntsagsstænger i. Og det kan godt holde 2 dage i køleskabet. Min opskrift på guacamole stammer fra en af min mands kollegaer, der kommer fra Mexico. Det er super simpelt. Læs hele indlæg »

Tunsalat

tunsalat

Her kommer en pålægssalat mere, nemlig tunsalaten. Den er baseret på Karolines Køkkens legendariske tunmousse fra 80’erne, som især min storesøster var ekspert i at lave i 90’erne, bare med mindre smør i. Det er da også hende, der har lavet den her tunsalat, jeg lavede den med mayonnaise, men mine børn ville hellere have den, som hun lavede. Så nu laver jeg den også sådan, men her får I begge versioner  i  én. Den med smør bliver mere fast i konsistensen, mens den med mayonnaise bliver blødere.

Læs hele indlæg »

Æggesalat

Her i påskeferien fik jeg lavet årets første æggesalat. Da jeg var barn, kaldte vi det for æggekarse, hvorfor ved jeg ikke, men det smagte så godt, både på rugbrød og i sandwich. Og så er det så nemt at dyrke karse i vindueskarmen. Man tager bare noget vat, gør det vådt og lægger det i en lille flad skål eller lignende. Så drysser man bare karsefrø i, husker at vande det hver dag, og få dage efter har man karse. Karsefrø kan lige nu købes i de fleste supermarkeder.

Her kommer opskriften på min æggesalat. Opskriften er lavet pr. æg, så kan man bare gange op alt efter hvor mange æg, man laver det af.

æggesalat

Læs hele indlæg »

Pizza

Pizza er den ultimative restemad. Man kan næsten komme hvad som helst på, og så tilføjer man bare ost, og så er det bare lækkert. Min opskrift på pizza har jeg udviklet sammen med min søn, der er verdens største pizzaelsker. Han kan faktisk lave den helt alene. Der er kun én regel omkring fyldet, og det er ikke at komme for meget på, så pizzaen bliver for tung og våd. Opskriften giver 2 pizzaer.

pizza

Læs hele indlæg »