Så er det snart Halloween. Og uanset om man synes, det ikke hører til i Danmark eller ej, kan man jo stadig godt lave sig en dejlig græskarsuppe eller -kage. Hjemme hos os er det børnene, der har bragt Halloween ind i huset, og selvom de efterhånden er store, den ene er teenager, synes de stadig, det er sjovt at skære et græskar ud og sætte lys i det. Her viser jeg hvordan, vi gør det, samt giver dig opskrifter på, hvad vi bruger resterne og kernerne til. Det skal ikke smides ud. Man kan selvfølgelig også bare købe et lille hokkaidogræskar og lave opskrifterne ud af det, eller bruge det, hvis der ikke er rester nok, til fx suppen. Der skal man bruge ret meget. Til sidst giver jeg tips til, hvad man ellers kan bruge græskar til. Husk at græskar ikke smager af så meget i sig selv, så det kan tåle mange krydderier.
Kategori: snacks
Hurtige morgenpandekager
Hvis man hurtigt skal lave lidt lækker morgenmad, kan man nemt lave små tykke pandekager. Jeg har tidligere lagt en opskrift op, men den er god hvis man skal lave mange, og de skal være søde. Her er en helt enkel opskrift på 10 stk, med få ingredienser, som kan bruges til hverdag, og man kan tilføje hvad, man vil, hvis man fx synes, de skal have sødme (honning eller sukker), vanille, blåbær, citrusskal, chokolade, salt eller kardemomme.
Muffins bagt med æblemos
Nu starter æblesæsonen, så jeg har fundet på en ny måde at bruge nogle af dem på. Jeg plejer at lave æblemos af alle de æbler, der ikke bliver spist, og som ligger og bliver lidt bløde og rynkede. Så fryser jeg det ned i portioner på fx 2 dl, så man kan tage den mængde op, man skal bruge. Se opskriften på æblemos under dette æbletema fra sidste år: Æbler. Men nogle gange har jeg så en masse mos i fryseren, som ikke er blevet brugt. Jeg har derfor fundet på nogle muffins, bagt med æblemos i stedet for sukker og væske, de bliver dejligt bløde, og børnene kan spise dem til hverdag, som morgenmad, i madpakken eller til eftermiddag. Her kommer opskriften:
Hjemmelavede chips i mikroovn
Min 13-årige søn opdagede en dag en video på nettet, hvor en mand laver sine egne chips i en mikroovn, så det måtte han jo straks prøve selv. Han måtte eksperimentere lidt med det, men han fik det rent faktisk til at fungere, så chipsene blev sprøde. Jeg har fået lov til at dele hans opskrift med jer, og han har oven i købet lavet en video, hvor han viser, hvordan han gør. Så hvis du har en rå kartoffel liggende, og en mikroovn til rådighed, kan du lave dine egne hjemmelavede chips på få minutter. Og så ved man også, hvad de er lavet af.