Coleslaw


“Hvad bruger jeg dog resten af det rødkålshoved, jeg har tilbage fra juledagene, til?”, spørger I måske jer selv om. Og ja, så længe kan kål godt holde sig. Jeg bruger det til coleslaw, det bliver rigtigt flot med rødkål. Jeg laver det med alle slags kål året rundt, selv rosenkål har jeg engang brugt, og det var rigtig godt. Coleslaw kan bruges som tilbehør til alle slags kød, især til grillmad. Men jeg spiser det også for sig selv til frokost.

Ingredienser

Ca. 400- 500 g råt kål

Ca. 4 gulerødder

4 spsk salatmayonnaise

2 spsk creme fraiche eller græsk yoghurt

1 tsk salt

2 tsk sukker

Saft af en lille 1/2 citron eller 1/2 spsk lys eddike

Evt. hakket purløg eller rødløg til drys

Fremgangsmåde

Fjern stok og de yderste blade fra kålen, og skyl den. Snit den så tyndt som muligt. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Kom det i en skål sammen. Bland dressingen godt sammen af mayonnaise, creme fraiche, salt, peber, sukker og eddike. Hæld det over kål og gulerødder og bland godt. Drys evt. med hakket purløg eller rødløg.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *