Om bloggen

På min blog får du opskrifter og tips til at bruge dine madrester og overskudsindkøb, men også grundopskrifter på hverdagsmad og kager, der kan varieres, så man kan bruge hvad man allerede har i stedet for at købe nye specielle varer, man aldrig får brugt resten af. På den måde kan man minimere sit madspild, og kreere mad og kager der bliver helt personlige og med netop de ingredienser, man selv godt kan lide. Man kan selvfølgelig også bare bruge opskrifterne som de er eller til inspiration.

Her på bloggen vil der også indimellem komme tips til kreative ideer, som fx julepynt eller fødselsdagskort, som også kan laves af stof- eller tapetrester eller pap fra flotte emballager. Det er en anden måde at mindske ressourcespild på.

Sidst, men ikke mindst, vil der også være flere andre tips og tricks, der kan bruges i hverdagen. Det kan være alt, lige fra hvordan man fjerner terande fra kopper til opbevaring og holdbarhed på mad.