Nu nærmer december sig, og det kan godt blive dyrt at købe 24 små gaver, især hvis man har flere børn. Og især, hvis man ikke gider små ligegyldige plasticdimser og rosinæsker. Man kan samle gaverne til 4 lidt større adventsgaver, men hos os har det været sådan, at små børn nemmere kunne tælle dagene og komme op om morgenen, hvis de vidste, at der var en lille gave. Så de har fået pakkekalender som små, og teenageren er nu gået over til adventsgaver, fordi han hellere vil have nogle lidt større ting. Mit indlæg i dag går ud på, at give jer mit tip til, hvad jeg gør for at få råd til gaverne, samtidig med at det er nogle gode ting.