Tomatmarmelade

Ligesom sidste år har jeg tomater i haven, og i år er høsten stor. Min mor har samtidig også rigtig mange tomater i drivhuset, så selvom jeg lavede et stort tomattema sidste år, kommer der her en tilføjelse. Tomatmarmelade. Det lyder underligt, men smager godt og holder længe i lukkede glas, helt op til et år, lige som almindelig marmelade. Det kan bruges på et stykke brød, men også som tilbehør til kød og sammenkogte retter, og til ost. Hvis man kommer chili i, er det også godt til nudel- og risretter, ligesom sød chilisovs. Og man kan bruge de tomater, der er blevet bløde, som ellers var blevet smidt ud, og forlænger dermed livet for tomaterne. Læs hele indlæg »

Banan-peanutkage

Jeg er i gang med at eksperimentere med løg i mit køkken, fordi jeg har utroligt mange rødløg i mit højbed ude i haven. Det skulle gerne blive til et indlæg om, hvad man kan bruge løg til, hvordan man kan konservere dem og tiberede dem. Jeg ved ikke, hvornår det er klar, om det bliver i næste uge eller ugen efter, så jeg ved ikke hvornår det næste indlæg kommer. Hvis man vil vide det, kan man følge mig på Facebook under navnet Sofies-verden Dk, eller på Instagram under navnet @bloggensofiesverden. Her lægger jeg opslag ud, når der er nyt på bloggen. Der er også knapper, der linker direkte her på siden. I mellemtiden får i denne opskrift på en stor kage med mange bananer i, som jeg opfandt til et LAN-party, min søn holdt sammen med sine venner inden sommerferien. Der er jordnødde-/peanutmel i, som kan fås på nettet og i helsekostforretninger, men det kan erstattes med kokosmel, havregryn, nødde- eller mandelmel. Så er det bare ikke en banan-peanutkage mere, men smager stadig godt og saftigt. Den bliver ikke tør næste dag. Den er god, hvis man har mange bananer, der er blevet brune. Jeg bliver åbenbart aldrig træt af at finde på opskrifter med brune bananer, det er nok fordi, det er noget af det, vi oftest har, der er ved at blive for gammelt. Flere opskrifter med banan her, her, her og her.

Læs hele indlæg »

Bananpandekager

Mine børn elsker pandekager til morgenmad, så for at det ikke bliver for usundt alt for tit, er jeg begyndt at lave bananpandekager til dem. De består næsten kun af banan og æg, og de smager rigtig godt og sødt, ungerne aner ikke, at der ikke er tilsat sukker. De mætter også rigtig godt, bla. pga. proteinerne fra æggene. Og så gør det jo ikke noget, at man kan bruge de bananer, der er blevet overmodne og brune, så de ikke bliver smidt ud. Læs hele indlæg »

Marinader

Det er grillsæson, og her hos os, kan vi godt lide, at maden smager af noget. Derfor laver vi gerne marinade til kødet, der kommer på grillen, og vi laver den bare af, hvad vi har i køkkenet og i haven. Så får man brugt nogle ting op, måske det sidste på bunden af et glas (se forrige indlæg her), og så bliver den også forskellig hver gang, det er spændende. Jeg baserer den på olie, når der skal grilles, så brænder det ikke så nemt på. Her er nogle guidelines til at lave grillmarinade: Læs hele indlæg »

Hvad der er tilbage på bunden af glasset

Tit er der kun en lille smule tilbage på bunden af et glas med fx pesto eller sennep, eller måske sidder der rigtig meget peanutbutter på siderne af glasset, som man ikke kan få ud. Hvad skal man stille op med det? Tit ryger det jo bare ud, fordi man tænker, det er lige meget, det er jo så lidt. Men mange bække små… Det kan altså godt bruges, man skal bare komme en form for væske eller olie i, sætte låget ordentligt på, og ryste det godt og grundigt. Hvis det er noget meget klistret, skal væsken være varm, for at det opløser sig. Husk her sætte glasset i køkkenvasken, inden du hælder varm væske i, og hold på glasset med grydelapper, når du ryster det. Væsken kan bruges som dressing, i sovs eller væske i kage. Hvilken væske skal der i? Man skal tænke på hvad man normalt ville bruge produktet til, og komme det i, man alligevel ville have blandet det op med. Her kommer nogle eksempler: Læs hele indlæg »

Friterede grøntsager

Det her er en lækker sprød snack, og det er altså supernemt. Vi bruger auberginer eller squash her hjemme, men prøv også med andre grøntsager, du lige har liggende I køleskabet som fx små buketter blomkål, broccoli eller halve asparges. Eller stykker af fisk. Opskriften på dejen rækker til ca. 2 store auberginer. Læs hele indlæg »

Lynhurtige muffins

Nogle gange skal man prøve noget nyt, og denne gang blev det til nogle hurtige muffins, der hverken indeholder mel eller tilsat sukker, og de tager under ½ time fra start, til man tager dem ud af ovnen. Det bedste ved dem er, at man ikke kan smage, at der ikke er tilsat sukker, og mine børn opdagede heller ikke at de var baseret på peanutbutter, som de normalt ikke kan lide. Og så skal der overmodne bananer i, så man kan bruge de modne bananer, man har liggende, i stedet for at smide dem ud. Flere opskrifter med overmodne bananer her og her. Læs hele indlæg »

Grillede kartoffelpakker

Kender I det, at solen skinner, og man vil gerne grille, men man ved ikke hvilket tilbehør, man skal lave til det grillede kød? Hvis du har nogle kartofler og lidt forskellige rester af fx grøntsager, ost eller glas med syltede ting, så har jeg løsningen. Og det skal også på grillen, så du slipper for at tænde ovn eller komfur, og derved sparer strøm og evt. vand, når man allerede har gang i grillen. Og så får man også brugt nogle rester. Min mor lavede næsten altid disse kartoffelpakker når vi skulle grille, da jeg var yngre, og jeg ved ærlig talt ikke, hvor hun fik ideen fra. Men jeg bruger den stadig, og her kommer den også til jer:

Læs hele indlæg »

Banankage med marcipan

Jeg har mange ideér og opskrifter med overmodne bananer (se dem her), men nogle gange skal der nyt til. Jeg fik pludselig en idé om, at en mazarinkage med marcipan ville blive dejlig saftig, og så er jeg glad for at bruge brun farin for tiden. Det giver en dejlig karamelagtig smag, og det passer godt til bananer. Og så opstod nedenstående opskrift. Overdækket med plasticfilm holder den sig saftig i dagevis, og er lækker, som den er, eller med smeltet eller hakket mørk chokolade på. Læs hele indlæg »

Omelet

Omelet, æggewrap eller æggekage er alle gode og nemme retter, som man også kan bruge middagsrester til, og det er noget vi tit laver til frokost i weekenden, og får dermed brugt en del af resterne fra ugen, eller grøntsagerne i køleskabsskuffen. Og så får vi samtidigt en masse gode proteiner og mineraler fra æggene. Det er også godt til morgenmad. Her kommer grundopskrifter, og tips til hvordan man integrerer resterne: Læs hele indlæg »