Gulerodsboller

Jeg har set, at der er mange på Instagram, der laver sådan nogle gulerodsboller, som jeg kan huske fra halvfemserne. De kalder dem gulerodsbrud, men ligegyldigt hvad man kalder dem, er de gode, og jeg havde da helt glemt dem. Så  dem skulle jeg da lave igen. Så her kommer min opskrift: Læs hele indlæg »

Kylling og kartofler i ovn

Det er selvfølgelig en ret banal hverdagsret, men man kan igen bruge, hvad man har, og det passer sig selv i ovnen. Og den kan også bruges til gæster, for det smager altså rigtigt godt, sådan lidt efterårsagtigt. Personligt elsker jeg de bagte løg og hvidløg. Alle kyllingeudskæringer kan bruges, rodfrugter kan erstatte kartofler osv. Vi laver det således: Læs hele indlæg »

Biksemad

Når vi taler om restemad, kommer vi ikke uden om biksemad. Biksemad er godt, for man kan bruge alle slags kød, og man kan også få brugt sine kogte kartofler. Og hvis man ikke har nok kartofler, kan man bruge en hvilken som  helst rodfrugt. Kødet, som man har til overs fra en anden dag, kan fryses ned, hvis man vil vente med at lave biksemad til en anden dag, og man kan fryse flere rester af kød ned til en større portion, hvis der ikke er nok til at lave biksemad. Tilberedt kød kan holde sig i køleskabet ca. 4 dage, hvis det er pakket ordentlig i en plasticpose eller lukket beholder. Og så smager biksemad bare rigtig godt.

biksemad

Læs hele indlæg »

1 kylling – mad til 3 dage

Når jeg ind imellem får fat i en stor frilandskylling på tilbud, laver jeg den på denne måde: Den første dag får vi kogt kylling med sovs, kartofler, agurkesalat og evt. de kogte grøntsager, næste dag får vi rester af den kogte kylling i pitabrød, wraps eller som høns i asparges. Hvis det er en mindre kylling, og der ikke er så meget kød til rest, ville jeg komme det på en pizza. Opskrift  her. Den tredje dag spiser vi suppen, som kyllingen er kogt i. På den måde går intet til spilde, og en kylling kan strække til tre dage for en børnefamilie på 4.

kogt kylling

Læs hele indlæg »

Elises grøntsagssuppe

Har du rodfrugter liggende i køleskabet, der er blevet slatne og rynkede? Eller smider du altid stokken fra broccoli eller blomkål ud? Lad være med det, det kan alt sammen bruges i denne suppe. Min datter, der ikke er så glad for kød, men til gengæld elsker grøntsager, fandt på denne suppe for et par år siden, og derfor hedder den Elises grøntsagssuppe.

Læs hele indlæg »