Syltet peberfrugt/chili

I år har min mor haft peberfrugter i sit drivhus, så vi har fået mange peberfrugter af hende. Men da jeg lavede en dejlig salat med én af dem, viste det sig, at nogle af dem var meget stærke, faktisk som chili. Der var en af planterne, der hed tapaspeber, og den var altså ret stærk. Så da vi havde mange af dem, måtte jeg finde på noget andet, end at spise dem i salat, for det var altså ret stærkt. Jeg kom nogle i en stor portion chili con carne, men jeg havde ret mange tilbage. Så jeg syltede dem, så de holder hele efteråret, og jeg kan bruge dem ligesom jalapeños i fx chili con carne eller til tacos. Læs hele indlæg »