Tunsalat

Her kommer en pålægssalat mere, nemlig tunsalaten. Den er baseret på Karolines Køkkens legendariske tunmousse fra 80’erne, som især min storesøster var ekspert i at lave i 90’erne, bare med mindre smør i. Det er da også hende, der har lavet den her tunsalat, jeg lavede den med mayonnaise, men mine børn ville hellere have den, som hun lavede. Så nu laver jeg den også sådan, men her får I begge versioner  i  én. Den med smør bliver mere fast i konsistensen, mens den med mayonnaise bliver blødere.

Ingredienser

1 dåse tun I vand (hvis man kun har den i olie, kan det også bruges)

½ dl crème fraiche

50 g blødt smør (bare lad det stå på køkkenbordet i ½ time) eller samme mængde salatmayonnaise

Citronsaft

Salt og peber

Lidt finthakket rødløg, forårsløg eller purløg

Evt. fyld: majs, peberfrugt i små tern, tomater i små tern, ærter mm. (Man kan bruge hvad man kan lide, eller hvad man har. Eller spise den helt som den er.)

Fremgangsmåde

Dræn vandet fra tunen, og bland det godt med crème fraiche og smør eller mayonnaise. Smag til med citronsaft, salt og peber og bland løg i. Så kan man blande sit fyld i, hvis man vil. Tunsalaten smager godt både i sandwich og på rugbrød, eller som fyld i en grøn salat.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

One thought on “Tunsalat

  1. Her bugner det med fÃegsulsjt¸mninr. Skal sette meg ned og virkelig finstudere nÃ¥r jeg fÃ¥r en pause, lage en kopp te og la stemningen fra bildene strømme pÃ¥. Tusen takk for en fin blogg og alle de fine bildene du deler. Kom hit via Den gode feen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *