Madplan

Mit bedste råd til at nedbringe madspild er at lave en madplan.

madplan

Jeg gør det, at jeg hver weekend sætter mig og skriver ned, hvad vi skal have at spise til aftensmad hele næste uge. Hvis der er dage, hvor jeg ved. at vi ikke er hjemme, springer jeg dem selvfølgelig over. Hvis man er typen, der spontant kan finde på at spise ude eller bliver inviteret på middag, kan man lave en flexible madplan, hvor man skriver 5 retter ned uden specifikke dage på. Så kan man lave dem, de dage man er hjemme. Skulle man så være hjemme flere dage, end man regner med, kan man jo altid lave noget af resterne fra de andre dage, og hvis man ikke får spist alle retterne, kan man bare starte den nye uge, med den ret der var tilbage. Man kan også lave en madplan med en fast ugentlig restedag, hvis man ved, man altid har rester tilbage. Og så skal man lige huske at tænke på, om der er nogen dage, det skal være noget hurtigt og nemt, fordi man kommer sent hjem, eller om der er fritidsaktiviteter, så alle ikke er hjemme samtidig.

Jeg starter altid med, at kigge på hvad vi har i fryseren og køleskabet, inden jeg laver madplanen, for så kan jeg finde på noget med det, vi allerede har. Jeg tænker også på at bruge nogle af de samme  ingredienser i løbet af ugen, hvis jeg ved, at man kun kan købe det i store mængder ad gangen, fx kartofler eller gulerødder. På den måde får jeg brugt det op i løbet af ugen. Derefter skriver jeg en indkøbsliste, over hvad jeg skal købe ind til ugen, idet jeg også husker at tjekke, om der skal købes mælk, havregryn, smør, pålæg og andre ting til de øvrige måltider. Og så køber jeg ind til hele ugen hver mandag. Det kan også være, at det passer én bedre at starte madplanen og købe ind en anden dag i ugen. Så gør man bare det.

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *