Denne suppe var en, min far plejede at lave en gang imellem, da jeg var barn, og jeg elskede den. Det gør jeg stadig. Den er mild og sød i smagen, og derfor er den meget børnevenlig. Det er måske ikke en decideret resteret, men den er god at have i baghånden, hvis man har et halvt blomkålshoved og et par kedelige gulerødder liggende i køleskabsskuffen.
Kategori: grøntsager
Elises tomatsuppe
Elises grøntsagssuppe
Har du rodfrugter liggende i køleskabet, der er blevet slatne og rynkede? Eller smider du altid stokken fra broccoli eller blomkål ud? Lad være med det, det kan alt sammen bruges i denne suppe. Min datter, der ikke er så glad for kød, men til gengæld elsker grøntsager, fandt på denne suppe for et par år siden, og derfor hedder den Elises grøntsagssuppe.
Pizza
Pizza er den ultimative restemad. Man kan næsten komme hvad som helst på, og så tilføjer man bare ost, og så er det bare lækkert. Min opskrift på pizza har jeg udviklet sammen med min søn, der er verdens største pizzaelsker. Han kan faktisk lave den helt alene. Der er kun én regel omkring fyldet, og det er ikke at komme for meget på, så pizzaen bliver for tung og våd. Opskriften giver 2 pizzaer.


