Syltet peberfrugt/chili

I år har min mor haft peberfrugter i sit drivhus, så vi har fået mange peberfrugter af hende. Men da jeg lavede en dejlig salat med én af dem, viste det sig, at nogle af dem var meget stærke, faktisk som chili. Der var en af planterne, der hed tapaspeber, og den var altså ret stærk. Så da vi havde mange af dem, måtte jeg finde på noget andet, end at spise dem i salat, for det var altså ret stærkt. Jeg kom nogle i en stor portion chili con carne, men jeg havde ret mange tilbage. Så jeg syltede dem, så de holder hele efteråret, og jeg kan bruge dem ligesom jalapeños i fx chili con carne eller til tacos. Læs hele indlæg »

Tomater

Jeg elsker tomater, især når det er sæson i Danmark, hvor tomaterne er søde og smager af rigtig meget. Det bedste er, når man kan gå ud og plukke dem direkte i sin egen have.  Mine yndlingsretter med tomat er faktisk meget simple, en italiensk Caprese eller en græsk inspireret salat, men nogle gange har man så stor en tomathøst, at man ikke kan nå at bruge dem alle, inden de begynder at blive bløde og rynkede. Det er der råd for, man kan sylte, tørre og henkoge dem, og dermed også forlænge sæsonen og få den gode, søde  smag af modne tomater til vinter. Her kommer både opskrifter på dette, samt inspiration til flere ting man kan bruge friske tomater til.

tomater på stilk Læs hele indlæg »

Spaghetti med kødboller

De næste 3 uger holder jeg sommerferie, og derfor kan det godt være, at jeg ikke er så aktiv herinde. Hvis jeg finder på et eller andet, kan det dog godt være, at jeg skriver det, men det bliver ikke fast tirsdag og fredag som hidtil. Hvis man vil vide, hvornår der kommer noget herinde, kan man følge Sofies Verden på Facebook og/eller Instagram. Bare tryk på ikonerne under ordet “følg” længere nede på siden. Men I skal ikke snydes for en opskrift her på falderebet, og da det ikke er grillvejr for tiden, bliver det opskriften på mine kødboller til spaghetti og tomatsovs: Læs hele indlæg »

Salat til frokost

Jeg gør tit det, at jeg laver en stor salat til frokost, af de grøntsager og frugter jeg har liggende. Det er sundt, og så får man brugt mange de grøntsager, man har liggende, så de ikke bliver for gamle. Det er jo ikke altid, man bruger et helt kålhoved, og hvad gør man så med resten? Man laver en kålsalat, for kål smager allerbedst råt efter min mening. Man kan blande kål og salat, eller kun bruge salat eller kål. Der er kombinationer, der smager bedre end andre, jeg kommer med forslag længere nede på siden til dette. Her kommer min guide til frokostalat: Læs hele indlæg »

Spinatsuppe

Når jeg tænker på sommersuppe, så tænker jeg på bøgerne om Snøvsen. Der er en fru Blomme, der tror, at Snøvsen er en gulerod og er ved at skære ham i stykker, for at komme ham i sin sommersuppe, som hun laver hele sommeren. Den består af alle de grøntsager man kan få om sommeren. Min sommersuppe er en spinatsuppe, så den er noget mere enkel, til gengæld får den en flot grøn farve, og kan både spises varm og kold. Opskriften er til 4 personer. Læs hele indlæg »

Gulerodskage

Vi har altid mange gulerødder liggende, så min mand spurgte, om jeg ikke kunne lave en gulerodskage, men med noget andet på end den flødeostecreme, som man tit oplever, der er på. Så jeg fandt på en gulerodskage med en smørcreme, der var smagt til med vanille og citron. Og resultatet blev så godt, at jeg vil dele opskriften med jer her:

Læs hele indlæg »

Dressing til nye kartofler

Forleden dag grillede vi igen, det er nærmest uundgåeligt i det flotte vejr, vi har for tiden. Det er ikke svært at finde noget at smide på grillen, men tilbehøret kan være svært at variere. Så jeg tog min fars opskrift på dressing til nye kartofler op igen, den er god til både varme og kolde kartofler. Og hvis man laver en stor portion, kan den holde 3-4 dage i køleskabet, hvor resterne også kan bruges til at smøre i en sandwich, dip til grøntsagsstænger eller til at lave kartoffelsalat af med de kartofler, der også blev tilovers sammen med en masse purløg. Vi grillede også majskolber til, så tips til hvordan man gør dette, kommer også her.

grillede majs

Læs hele indlæg »

Boller i karry

Boller i karry er en af favoritterne på middagsbordet hjemme hos os. Men det skal være sådan, som mormor laver det! Det fik jeg at vide af mine børn for nogle år siden, da de havde fået det hos min mor. Så jeg måtte ringe til min mor, og spørge hvordan hun lavede boller i karry. Det viste sig, at forskellen på hendes og min version var, at hun blendede sovsen, kom fløde i, og rev løget fint til farsen. Så jeg har lavet det på den måde siden. I øvrigt er farsen glimrende til at lave frikadeller af. Opskriften I får her, er præcis som mormor laver den, men efterfølgende vil jeg skrive hvordan, man kan ændre i opskriften, fx kan man komme flere grøntsager i, hvis man har nogle kedelige af dem liggende, og hvilke tilbehør man kan servere til retten.

Læs hele indlæg »

Sommersalat

Nu må det gode vejr godt snart komme! Og mens vi venter på sommeren, har jeg taget forskud på den med en sommersalat. Dette er også en af de opskrifter, jeg husker, min mor lavede, da jeg var barn, og både hun og jeg bruger kvark istedet for den mere traditionelle rygeost. Man kan bruge, hvad man synes smager bedst eller har stående i køleskabet, man kan også skifte kvarken ud med hytteost eller fromage frais. Og hvis man gerne vil bruge rygeost, men synes røgsmagen bliver for meget, kan man blande rygeost og kvark/fromage frais, så dæmpes røgsmagen lidt.

Læs hele indlæg »

Tzatziki

Tzatziki er det perfekte tilbehør til grillmad, og der går jo ikke længe, før vejret tillader, at vi opholder os udendørs og begynder at grille. Det kan spises til brød, kød, kartofler og bruges som en slags dressing til salaten. Og er der rester tilbage, er den endnu bedre næste dag. Jeg kan godt finde på at spise resten næste dag på et stykke brød til frokost. Men den kan godt holde et par dage på køl.

En sjov lille familieanekdote der knytter sig til denne opskrift er, at min lillesøster og jeg plejede at give tzatzikien point på en skala fra 1 til 10. Den skulle gerne være stærk af hvidløg, så fik den mange point. Jeg kan ikke huske hvordan det opstod, men jeg tror nok det begyndte, efter vi havde været en tur til den græske ø Santorini. Når min mor den dag i dag serverer tzatziki, laver vi stadig sjov med, at den skal have point. Sidste gang var min lillesøster der ikke, og så blev der sagt: ” Øv, så kan den ikke få point!”

Læs hele indlæg »