Tærte

En tærte er en god måde at få brugt sine rester på. Man kan fylde den med rester fra middagen i går, eller resten af grøntsagerne fra skuffen i køleskabet, alt kan bruges, også hvis man kun har løg og tomater. Og så smager det bare godt. Her kommer en grundopskrift på tærtedej og æggemasse, så er det bare med at tilføje sit yndlingsfyld eller rester. Man kan selvfølgelig også købe en færdig tærtedej, hvis man ikke har tid til at lave den selv. Læs hele indlæg »

Spirede kartofler (og hvidløg)

Hvis du, på denne tid af året, har nogle kartofler liggende i køleskabet, der er begyndt at spire, så smid dem ikke ud. De kan blive til nye kartofler, hvad enten du har en have eller en stor murespand, med jord i, på altanen. Min morfar havde en stor køkkenhave med kartofler, da jeg  var barn, men senere, da han boede i en lille beskyttet bolig, dyrkede han på samme måde, kartofler i en stor murespand, han havde fyldt med jord. Og der er altså ikke noget bedre end nyopgravede kartofler.  Læs hele indlæg »

Risengrød

 

Så fik vi årets første risengrød, og hjemme hos os elsker ungerne det så meget, at vi i oktober og november får det et par gange, men i december får vi det mindst en gang om ugen, og altid den 1. december. De kunne spise det hver dag, hvis de fik lov. Der er forskellige måder at lave det på, nogle kommer mælk og ris i en gryde, koger det op og sætter det under dynen, eller i ovnen med låg på, og så bliver det stille og roligt færdigt af sig selv. Jeg kan nu godt lide at stå og røre i det over komfuret, det er lidt meditativt for mig. Så her kommer min måde at lave risengrød på, samt hvad man kan bruge resterne til. Læs hele indlæg »

Reste-grøntsags-pastasauce

Her kommer endnu en af mine yndlingsretter af rester. Man kan bruge alle de grøntsager, man har liggende, også dem der er blevet rynkede, dem der har været grillede eller kogte, eller bare helt rå. Og den smager forskelligt hver gang, fordi man bruger forskellige grøntsager. Min favoritkombination er tomat, aubergine eller squash og løg, men som sagt kan alle grøntsager bruges, også græskar, gulerødder, porre, peberfrugt, blomkål mm. Læs hele indlæg »

Avocado

Tit er man nødt til at købe et helt net med avocadoer, selvom man kun skal bruge to, og ofte bliver de modne samtidigt, og så skal de bruges relativt hurtigt. Brug dem til at lave guacamole, det kan ikke kun bruges til nachos og tacos, men til tilbehør til mange slags mad, til at smøre i en sandwich, og til at dyppe chips, brødstænger eller grøntsagsstænger i. Og det kan godt holde 2 dage i køleskabet. Min opskrift på guacamole stammer fra en af min mands kollegaer, der kommer fra Mexico. Det er super simpelt. Læs hele indlæg »

Syltet peberfrugt/chili

I år har min mor haft peberfrugter i sit drivhus, så vi har fået mange peberfrugter af hende. Men da jeg lavede en dejlig salat med én af dem, viste det sig, at nogle af dem var meget stærke, faktisk som chili. Der var en af planterne, der hed tapaspeber, og den var altså ret stærk. Så da vi havde mange af dem, måtte jeg finde på noget andet, end at spise dem i salat, for det var altså ret stærkt. Jeg kom nogle i en stor portion chili con carne, men jeg havde ret mange tilbage. Så jeg syltede dem, så de holder hele efteråret, og jeg kan bruge dem ligesom jalapeños i fx chili con carne eller til tacos. Læs hele indlæg »