Flødekartofler! Det er virkelig retro, men det smager bare så godt. Det er ikke noget, jeg laver så tit, men når vi virkelig skal have noget lækkert, så står den på flødekartofler. Man er vel barn af 1980’erne. Her er min opskrift, som jeg selv laver det, inspireret af hvordan min far laver det. Opskriften er til et stort fad, fx et lasagnefad.
I min familie har vi tradition for at mødes i en af de sidste weekender op mod jul, for at lave konfekt sammen. Vi har gjort det lige så længe, jeg kan huske, i starten var det bare min mor og os søstre, der lavede konfekt derhjemme, men da vi flyttede hjemmefra, kom vi alligevel hjem og gjorde det. I år blev konfektdagen af forskellige årsager hjemme hos mig. Det er efterhånden nok også mig, der går mest op i det, og det er også mig, der har al krymmelen og de små udstiksforme. Vores konfekt er ikke kompliceret, der er marcipan vi blander op med forskellige smage, eller lægger sammen med fx nougat og overtrækker med chokolade. Men vi har fundet frem til nogle gode smagssammensætninger, som du får her, samt min måde at tempere chokolade på, som er den lidt dovne måde, men som plejer at fungere for mig.
Da jeg var barn, bagte min mor adventskrans på adventssøndage. Den tradition har jeg ført videre, og jeg har eksperimenteret med fyldet, min mors var altid med marcipanremonce. Jeg kan godt lide at lave en forskellig hver søndag. Og man kan også sagtens bage to ad gangen og fryse en ned til næste søndag. Man kan bruge min opskrift på dej, men hvis man har en rigtig god opskrift på kanelsnegledej, så kan man sagtens bruge den. Det skal være en dej til ca. 16-18 små snegle pr. krans.
Her kommer endnu en af mine yndlingsretter af rester. Man kan bruge alle de grøntsager, man har liggende, også dem der er blevet rynkede, dem der har været grillede eller kogte, eller bare helt rå. Og den smager forskelligt hver gang, fordi man bruger forskellige grøntsager. Min favoritkombination er tomat, aubergine eller squash og løg, men som sagt kan alle grøntsager bruges, også græskar, gulerødder, porre, peberfrugt, blomkål mm.
Der er masser af bær i haverne og skovene lige nu. Jordbærsæsonen er ganske vist slut, og efterfølgende var der hindbær, kirsebær og stikkelsbær. Der har lige været blåbær, solbær, ribs, og nu er det brombær, der kan findes i naturen. Men hvad skal man bruge alle disse bær til, så de ikke går til spilde? Hvis man har rigtig mange, så frys dem ned. Bare ned i en frysepose og direkte i fryseren, hvis det er kirsebær, er det en god idé at tage stenene ud først. Husk at gemme dem til en hjemmelavet kirsebærsauce til jul. Portioner af 300 g synes jeg er godt, så passer det til rigtig mange opskrifter, og man kan jo altid tage to poser op til en stor portion. Husk at skrive på poserne hvad der er i, og hvornår de er frosset ned. Ellers synes jeg, der er rigtigt meget at bruge bær til. Her får du opskriften på min yndlingstærte, hvor alle bær kan bruges, enten blandede eller 1 slags, samt tips til et hav af andre ting, man kan bruge bær til. Også selvom de er blevet smattede.
Vi laver tit pandekager, når vi er i sommerhus. Og det kan være alle slags, både madpandekager med grøntsags- og kødfyld, søde pandekager med syltetøj og is eller de små tykke amerikanske pandekager, man spiser med ahornsirup på. Jeg bruger en standardopskrift til det hele, med variationer, alt efter hvilken slags det er. Hvis man bare bruger standardopskriften, som den er, kan man spise dem som madpandekager og få en med fx is til dessert også. Så behøver man ikke lave 2 forskellige slags.
Jeg gør tit det, at jeg laver en stor salat til frokost, af de grøntsager og frugter jeg har liggende. Det er sundt, og så får man brugt mange de grøntsager, man har liggende, så de ikke bliver for gamle. Det er jo ikke altid, man bruger et helt kålhoved, og hvad gør man så med resten? Man laver en kålsalat, for kål smager allerbedst råt efter min mening. Man kan blande kål og salat, eller kun bruge salat eller kål. Der er kombinationer, der smager bedre end andre, jeg kommer med forslag længere nede på siden til dette. Her kommer min guide til frokostalat:
Boller i karry er en af favoritterne på middagsbordet hjemme hos os. Men det skal være sådan, som mormor laver det! Det fik jeg at vide af mine børn for nogle år siden, da de havde fået det hos min mor. Så jeg måtte ringe til min mor, og spørge hvordan hun lavede boller i karry. Det viste sig, at forskellen på hendes og min version var, at hun blendede sovsen, kom fløde i, og rev løget fint til farsen. Så jeg har lavet det på den måde siden. I øvrigt er farsen glimrende til at lave frikadeller af. Opskriften I får her, er præcis som mormor laver den, men efterfølgende vil jeg skrive hvordan, man kan ændre i opskriften, fx kan man komme flere grøntsager i, hvis man har nogle kedelige af dem liggende, og hvilke tilbehør man kan servere til retten.
Hjemmelavet is er faktisk nemt at lave, og alligevel bliver gæster altid imponeret over det. Min mor lavede det ind imellem, fx til nytårsaften. Når vi så skulle spise den, var den altid stenhård, fordi vi glemte at tage den ud af fryseren i tide. Det skal man lige være opmærksom på med hjemmelavet is, den skal tages ud, lidt før man skal spise den, for ellers er det ikke til at skære i den.
Denne opskrift på flødeis, eller parfait med et fint ord, er god, for den kan laves både med og uden ismaskine, og der er kun 3 ingredienser i. Derudover kan man putte de smage i, man har lyst til, eller hvad man lige har liggende i køkkenskabet. Denne portion passer til 4 personer hjemme hos os.
Der har været utroligt stille på bloggen i sidste uge. Dette skyldes, at jeg har haft influenza. Men nu er jeg altså tilbage og vil give jer opskriften på nogle knækbrød, der er lavet af frø og kerner – helt uden mel. De er inspireret af Susy Grundahls Chiaknækbrød fra hendes bog Retrokuren. Men jeg synes selv, jeg bla. har gjort dem lettere at lave, og jeg har lavet dem til en resteopskrift, hvis man har mange forskellige frø og kerner og nødder liggende uden at bruge dem særlig tit. De er supersunde, og mine børn elsker dem også.
