Ciabattabrød

Vil du bage dine egne lækre ciabattabrød, så du kan spise dem helt friske og varme? Så får du opskriften her. Det er nemmest, hvis man har en køkkenmaskine, der kan ælte dejen for én, men man kan godt ælte den med hænderne. Dejen er bare meget klistret, og det tager meget lang tid at ælte den selv.

Ingredienser til 2 brød

250 g hvedemel, helst med et højt glutenindhold

2 dl vand

12 g gær, ca. 1/4 pakke

1 tsk. salt

1 spsk. olivenolie

Durummel eller bare hvedemel til at drysse med

Olivenolie til at smøre skålen med

 

Fremgangsmåde

Kom gær og vand i køkkenmaskinen med dejkrogen på. Kør et par gange til gæren er opløst. Kom olie, salt og mel i og kør på lav hastighed, til dejen er samlet. Herefter køres dejen i maskinen på medium hastighed, til glutenet i melet er godt aktiveret, det tager ca. 10 min. på min maskine, men det er forskelligt. Dejen skal være helt glat og elastisk, man kan lave glutentesten ved at tage noget dej op og hive forsigtigt ud i det, til det bliver næsten gennemsigtigt. Dejen er klar, hvis den ikke går i stykker af det. Hvis man ikke har en køkkenmaskine, gør man det samme med ingredienserne, bare i en skål med en ske. Derefter ælter man i hånden, dette tager utroligt lang tid og er meget klistret. Men man må ikke tilføre mere mel! Så kommer man dejen i en smurt beholder eller skål og lader det hæve i 2 timer. Herefter drysser man bordpladen med durummel eller hvedemel og vender forsigtigt dejen ud derpå. Pas på ikke at få slået for meget luft ud af dejen. Så drysser man mere mel på og skærer dejen forsigtigt over på langs og løfter dem forsigtigt over på en bageplade med bagepapir, samtidigt med at man trækker dem lidt længere og vender skæresnittet opad. Så lader man dem hæve et lunt sted i ca. 20-30 min., mens ovnen varmer op til 225 grader. De bages i ca. 20 min. Bank dem i bunden, hvis det lyder hult er de færdige.

Hvis du har brød tilovers, der bliver kedeligt og tørt, kan du bruge dem til nogle af disse ting klik her.

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

One thought on “Ciabattabrød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *