Julehjerter

Jeg er, som tidligere nævnt, den helt store juleelsker. Jeg troede, jeg havde 10 kasser med julepynt, men da vi skulle finde det frem i år, viser det sig, at jeg har 12. Og jeg elsker at lave mere hvert år. Hvis I har det lige som mig, så kan I i dette indlæg lære at flette julehjerter, eller, hvis man er mindre fingernem, få skabeloner til nogle nemme hjertekurve. Læs hele indlæg »

Spiselig adventskrans

Da jeg var barn, bagte min mor adventskrans på adventssøndage. Den tradition har jeg ført videre, og jeg har eksperimenteret med fyldet, min mors var altid med marcipanremonce. Jeg kan godt lide at lave en forskellig hver søndag. Og man kan også sagtens bage to ad gangen og fryse en ned til næste søndag. Man kan bruge min opskrift på dej, men hvis man har en rigtig god opskrift på kanelsnegledej, så kan man sagtens bruge den. Det skal være en dej til ca. 16-18 små snegle pr. krans.

adventskrans Læs hele indlæg »

Pebernødder

Jeg elsker jul. Og jeg kan altså ikke vente på december, så jeg tyvstarter altid lidt i november, hvor jeg bager en dobbeltportion pebernødder. De forsvinder jo hurtigt, så jeg bager også en portion igen i løbet af december. Jeg bager dem selv, fordi jeg synes, at dem man kan købe i supermarkederne, er kedelige, og jeg har udviklet min egen opskrift, fordi mange af de opskrifter der findes, også er kedelige. Og mine indeholder altså ikke peber, for det alt for stærkt, og navnet pebernødder betyder bare krydrede nødder. At pebre betød i gamle dage at krydre. Læs hele indlæg »

Pakkekalender og adventsgaver

Nu nærmer december sig, og det kan godt blive dyrt at købe 24 små gaver, især hvis man har flere børn. Og især, hvis man ikke gider små ligegyldige plasticdimser og rosinæsker. Man kan samle gaverne til 4 lidt større adventsgaver, men hos os har det været sådan, at små børn nemmere kunne tælle dagene og komme op om morgenen, hvis de vidste, at der var en lille gave. Så de har fået pakkekalender som små, og teenageren er nu gået over til adventsgaver, fordi han hellere vil have nogle lidt større ting. Mit indlæg i dag går ud på, at give jer mit tip til, hvad jeg gør for at få råd til gaverne, samtidig med at det er nogle gode ting. Læs hele indlæg »