Risengrød

 

Så fik vi årets første risengrød, og hjemme hos os elsker ungerne det så meget, at vi i oktober og november får det et par gange, men i december får vi det mindst en gang om ugen, og altid den 1. december. De kunne spise det hver dag, hvis de fik lov. Der er forskellige måder at lave det på, nogle kommer mælk og ris i en gryde, koger det op og sætter det under dynen, eller i ovnen med låg på, og så bliver det stille og roligt færdigt af sig selv. Jeg kan nu godt lide at stå og røre i det over komfuret, det er lidt meditativt for mig. Så her kommer min måde at lave risengrød på, samt hvad man kan bruge resterne til. Læs hele indlæg »

Pakkelister

 

Skolernes efterårsferie er lige om hjørnet, og måske skal I ud at rejse? Og hvis du er typen, der altid glemmer noget derhjemme, eller altid står på feriestedet og tænker “orv, den ville have været god at have med”, så er her et tip til dig. Lav en pakkeliste. Det har jeg gjort, siden jeg fik børn, og lige pludselig skulle have uoverskueligt mange ting med. Det er så ærgeligt at stå i en lejet hytte om aftenen og ikke have bleer, håndsæbe eller tandbørste, at glemme solcreme og badebukser på en badeferie, eller have en dundrende hovedpine og ikke have hovedpinepiller med, uden at kende det pågældende lands mærker af hovedpinepiller. Selvfølgelig er det muligt at købe ting på stedet, men hvis det er mange ting, eller en stor, dyr ting, er det ærgelige penge at skulle ud med, og det kan være uden for åbningstid, man har brug for noget. Læs hele indlæg »

Soya og hvidløgsmarineret kyllingeret


Her kommer lige en nem og hurtig hverdagsret, som opstod, fordi min søn gerne ville lave noget asiatisk inspireret mad. Jeg laver ikke så tit asiatisk mad mere, så jeg skulle lige granske min hjerne, og kunne huske, at jeg for 15 år siden faktisk tit lavede en ret, hvor jeg marinerede kylling eller kalkun i soya og hvidløg. Så det tog vi udgangspunkt i, og det blev til denne ret, som han faktisk lavede selv og serverede med nudler, der var kogt i bouillon. Man kunne også sagtens servere den med ris. Læs hele indlæg »

Urtete

Nu kommer efterårsvejret vist, og det er tid til at rykke indenfor med varme drikke. Jeg blander min egen urtete, som også er rigtig god, når forkølelserne er på vej. Og så smager den rigtig godt og sødt. Den kan også bruges til ansigtsdamp, fodbad og meget mere, da urterne skulle være rensende. Præcis hvad, hver urt er godt for, er ikke min spidskompetence, men det kan man finde mere om på internettet. Hvis man er typen der alligevel ligger inde med tørrede urter og kamillete, er det jo fint at få brugt noget af det, og hvis man har urterne i sin have, kan man bare hænge dem op med hovedet nedad og tørre dem, og derefter bruge dem i teen. Læs hele indlæg »

Reste-grøntsags-pastasauce

Her kommer endnu en af mine yndlingsretter af rester. Man kan bruge alle de grøntsager, man har liggende, også dem der er blevet rynkede, dem der har været grillede eller kogte, eller bare helt rå. Og den smager forskelligt hver gang, fordi man bruger forskellige grøntsager. Min favoritkombination er tomat, aubergine eller squash og løg, men som sagt kan alle grøntsager bruges, også græskar, gulerødder, porre, peberfrugt, blomkål mm. Læs hele indlæg »

Æbler

Selvom vejret ikke viser det, så er vi i midten af september, og æblerne begynder at modne på træerne. Så her kommer en masse opskrifter og tips til at få brugt alle disse mange æbler, også dem der falder ned, og dem der når at ligge i frugtskålen og blive rynkede. Disse kan bruges til de ting, hvor de skal rives/skæres i småstykker og varmes op, så de alligevel bliver udkogt til ukendelighed. Man skal selvfølgelig skære pletterne af nedfaldsæblerne først. Læs hele indlæg »

Tacokrydderi

Prøv at lave dit eget tacokrydderi, i stedet for at købe de små poser med tacomix i supermarkedet, der er fyldt med ingredienser, der har numre, og som man ikke ved, hvad er. Desuden kan man bruge ting fra krydderihylden, som man alligevel har stående, og dermed får brugt. Læs hele indlæg »

Avocado

Tit er man nødt til at købe et helt net med avocadoer, selvom man kun skal bruge to, og ofte bliver de modne samtidigt, og så skal de bruges relativt hurtigt. Brug dem til at lave guacamole, det kan ikke kun bruges til nachos og tacos, men til tilbehør til mange slags mad, til at smøre i en sandwich, og til at dyppe chips, brødstænger eller grøntsagsstænger i. Og det kan godt holde 2 dage i køleskabet. Min opskrift på guacamole stammer fra en af min mands kollegaer, der kommer fra Mexico. Det er super simpelt. Læs hele indlæg »

Syltet peberfrugt/chili

I år har min mor haft peberfrugter i sit drivhus, så vi har fået mange peberfrugter af hende. Men da jeg lavede en dejlig salat med én af dem, viste det sig, at nogle af dem var meget stærke, faktisk som chili. Der var en af planterne, der hed tapaspeber, og den var altså ret stærk. Så da vi havde mange af dem, måtte jeg finde på noget andet, end at spise dem i salat, for det var altså ret stærkt. Jeg kom nogle i en stor portion chili con carne, men jeg havde ret mange tilbage. Så jeg syltede dem, så de holder hele efteråret, og jeg kan bruge dem ligesom jalapeños i fx chili con carne eller til tacos. Læs hele indlæg »

Tomater

Jeg elsker tomater, især når det er sæson i Danmark, hvor tomaterne er søde og smager af rigtig meget. Det bedste er, når man kan gå ud og plukke dem direkte i sin egen have.  Mine yndlingsretter med tomat er faktisk meget simple, en italiensk Caprese eller en græsk inspireret salat, men nogle gange har man så stor en tomathøst, at man ikke kan nå at bruge dem alle, inden de begynder at blive bløde og rynkede. Det er der råd for, man kan sylte, tørre og henkoge dem, og dermed også forlænge sæsonen og få den gode, søde  smag af modne tomater til vinter. Her kommer både opskrifter på dette, samt inspiration til flere ting man kan bruge friske tomater til.

tomater på stilk Læs hele indlæg »