Bær

Der er masser af bær i haverne og skovene lige nu. Jordbærsæsonen er ganske vist slut, og efterfølgende var der hindbær, kirsebær og stikkelsbær. Der har lige været blåbær, solbær, ribs, og nu er det brombær, der kan findes i naturen. Men hvad skal man bruge alle disse bær til, så de ikke går til spilde? Hvis man har rigtig mange, så frys dem ned. Bare ned i en frysepose og direkte i fryseren, hvis det er kirsebær, er det en god idé at tage stenene ud først. Husk at gemme dem til en hjemmelavet kirsebærsauce til jul. Portioner af 300 g synes jeg er godt, så passer det til rigtig mange opskrifter, og man kan jo altid tage to poser op til en stor portion. Husk at skrive på poserne hvad der er i, og hvornår de er frosset ned. Ellers synes jeg, der er rigtigt meget at bruge bær til. Her får du opskriften på min yndlingstærte, hvor alle bær kan bruges, enten blandede eller 1 slags, samt tips til et hav af andre ting, man kan bruge bær til. Også selvom de er blevet smattede.

kirsebær  brombaeraebletaerte

Læs hele indlæg »

Snobrød og bålfladbrød

snobrødshotdog

Det er så hyggeligt at lave mad over bål en lun sommeraften. Snobrød er en klassiker, som vi næsten bruger hver gang, men vi er begyndt også at lave nogle små fladbrød, som min søn har lært at lave i skolen. De steges i olie på en bålpande, men kan også laves på en stegepande på grillen, hvilket vi blev nødt til, sidst vi lavede dem. Vi måtte tænde grillen på den overdækkede terasse, fordi det regnede. Det er jo det, man kan komme ud for i det danske sommervejr. Læs hele indlæg »

Grydebrød

Vel hjemme fra både sommerhus på Fanø og sejlskibsferie i Holland, må jeg hellere komme i gang med bloggen igen. Der vil blive en ændring på bloggen, og det er, at fremover bliver det hver onsdag, jeg lægger noget op. Og det første onsdags-indlæg bliver grydebrød. Det er altid dejligt med noget godt brød, uanset om det er til morgenmad, frokost eller aftensmad. Og når man bager brødet i en støbejernsgryde, bliver det saftigt indeni og sprødt på overfladen. Læs hele indlæg »

Pandekager

image

Vi laver tit pandekager, når vi er i sommerhus. Og det kan være alle slags, både madpandekager med grøntsags- og kødfyld, søde pandekager med syltetøj og is eller de små tykke amerikanske pandekager, man spiser med ahornsirup på. Jeg bruger en standardopskrift til det hele, med variationer, alt efter hvilken slags det er. Hvis man bare bruger standardopskriften, som den er, kan man spise dem som madpandekager og få en med fx is til dessert også. Så behøver man ikke lave 2 forskellige slags. Læs hele indlæg »

Spaghetti med kødboller

De næste 3 uger holder jeg sommerferie, og derfor kan det godt være, at jeg ikke er så aktiv herinde. Hvis jeg finder på et eller andet, kan det dog godt være, at jeg skriver det, men det bliver ikke fast tirsdag og fredag som hidtil. Hvis man vil vide, hvornår der kommer noget herinde, kan man følge Sofies Verden på Facebook og/eller Instagram. Bare tryk på ikonerne under ordet “følg” længere nede på siden. Men I skal ikke snydes for en opskrift her på falderebet, og da det ikke er grillvejr for tiden, bliver det opskriften på mine kødboller til spaghetti og tomatsovs: Læs hele indlæg »

Lasagne

Nu har børnene sommerferie, og så kan det nogle gange være godt at aktivere dem lidt, alt efter alder. Vi kan godt lide at lave mad her hjemme, så jeg sætter gerne min søn i gang i køkkenet. Når han skal lave mad, er favoritten pizza, men den opskrift har jeg givet jer. Han er også glad for at lave boller i karry , og den opskrift ligger også her på siden. Så er der lasagne, som han også elsker både at spise og at lave, så den får I her. Og det er alligevel ikke vejr til at grille i disse dage, så man kan lige så godt lave noget andet, som fx lasagne. Læs hele indlæg »

Croissanter

Jeg har flere gange forsøgt at lave butterdej til croissanter selv, og det er ikke gået lige godt hver gang. Men jeg har fundet en metode, der virker, så man får de luftige lag og den sprøde overflade uden på. Dejen har jeg også eksperimenteret med og er nået frem til denne opskrift, som fungerer rigtig godt: Læs hele indlæg »

Jordbær


Jeg elsker jordbær, især når de danske kommer i sæson. Og det er de lige nu. Her hjemme er vi vilde med bare at spise dem med fløde og mælk på, men der findes jo et hav af andre muligheder for at bruge jordbærrene. Hvis man har  for mange, er her nogle forslag til, hvad man kan bruge dem til. Måske har man et jordbærbed, der giver rigtig mange jordbær, eller man har købt flere, end man skulle bruge. Det kan også være, at man har nogle liggende, der er blevet bløde, de kan altså også stadig bruges.

Næst efter at spise dem med fløde og mælk, er min yndlingsjordbæropskrift den klassiske jordbærkage. Den har jeg bagt mange gange, også i størrelse af en hel bradepande til runde fødselsdage og barnedåb hos familie og venner.

jordbærkage   storjordbærkage Læs hele indlæg »

Kødsauce og bolognese

  • Der er stor forskel på den danske kødsovs og den italienske bolognese. Kødsovsen er udmærket hverdagsmad, hvor man hurtigt kan stege løg og hakket oksekød, presset hvidløg og tomatpure, hælde 2 dåser tomater i og krydre den med salt, peber, oregano og evt. andre krydderurter som fx timian. Nogle kommer revet gulerod i, og nogle steger bacontern sammen med kødet. Et trick til at få det til at smage af mere er at svitse en bouillonterning med, inden man hælder tomaterne på. Det er noget, jeg har lært af min onkel for mange år siden. Men prøv at lave en italiensk ragú alla bolognese, hvis du en dag har tid, der er en verden til forskel: Læs hele indlæg »