Banan-peanutkage

Jeg er i gang med at eksperimentere med løg i mit køkken, fordi jeg har utroligt mange rødløg i mit højbed ude i haven. Det skulle gerne blive til et indlæg om, hvad man kan bruge løg til, hvordan man kan konservere dem og tiberede dem. Jeg ved ikke, hvornår det er klar, om det bliver i næste uge eller ugen efter, så jeg ved ikke hvornår det næste indlæg kommer. Hvis man vil vide det, kan man følge mig på Facebook under navnet Sofies-verden Dk, eller på Instagram under navnet @bloggensofiesverden. Her lægger jeg opslag ud, når der er nyt på bloggen. Der er også knapper, der linker direkte her på siden. I mellemtiden får i denne opskrift på en stor kage med mange bananer i, som jeg opfandt til et LAN-party, min søn holdt sammen med sine venner inden sommerferien. Der er jordnødde-/peanutmel i, som kan fås på nettet og i helsekostforretninger, men det kan erstattes med kokosmel, havregryn, nødde- eller mandelmel. Så er det bare ikke en banan-peanutkage mere, men smager stadig godt og saftigt. Den bliver ikke tør næste dag. Den er god, hvis man har mange bananer, der er blevet brune. Jeg bliver åbenbart aldrig træt af at finde på opskrifter med brune bananer, det er nok fordi, det er noget af det, vi oftest har, der er ved at blive for gammelt. Flere opskrifter med banan her, her, her og her.

Læs hele indlæg »

Bananpandekager

Mine børn elsker pandekager til morgenmad, så for at det ikke bliver for usundt alt for tit, er jeg begyndt at lave bananpandekager til dem. De består næsten kun af banan og æg, og de smager rigtig godt og sødt, ungerne aner ikke, at der ikke er tilsat sukker. De mætter også rigtig godt, bla. pga. proteinerne fra æggene. Og så gør det jo ikke noget, at man kan bruge de bananer, der er blevet overmodne og brune, så de ikke bliver smidt ud. Læs hele indlæg »

Lynhurtige muffins

Nogle gange skal man prøve noget nyt, og denne gang blev det til nogle hurtige muffins, der hverken indeholder mel eller tilsat sukker, og de tager under ½ time fra start, til man tager dem ud af ovnen. Det bedste ved dem er, at man ikke kan smage, at der ikke er tilsat sukker, og mine børn opdagede heller ikke at de var baseret på peanutbutter, som de normalt ikke kan lide. Og så skal der overmodne bananer i, så man kan bruge de modne bananer, man har liggende, i stedet for at smide dem ud. Flere opskrifter med overmodne bananer her og her. Læs hele indlæg »

Kanelbrød

Sådan et blødt og snasket kanelbrød er altså bare lækkert. Dette er en luksusversion, i forhold til dem, især min storesøster tit bagte, da vi var teenagere, bla. fordi jeg kommer marcipan i remoncen, hvilket gør det ekstra snasket. Det kan man selvfølgelig udelade, hvis man ikke har det.

Læs hele indlæg »

Banankage med marcipan

Jeg har mange ideér og opskrifter med overmodne bananer (se dem her), men nogle gange skal der nyt til. Jeg fik pludselig en idé om, at en mazarinkage med marcipan ville blive dejlig saftig, og så er jeg glad for at bruge brun farin for tiden. Det giver en dejlig karamelagtig smag, og det passer godt til bananer. Og så opstod nedenstående opskrift. Overdækket med plasticfilm holder den sig saftig i dagevis, og er lækker, som den er, eller med smeltet eller hakket mørk chokolade på. Læs hele indlæg »

Tærte- og kageinspiration

I denne uge har jeg brugt min fantasi og kreativitet på bagefronten, dels fordi jeg havde nogle bananer der skulle bruges, nogle brombær i fryseren, hvis plads jeg skulle bruge til noget andet, og dels fordi jeg havde lyst til at finde på noget andet, end det sædvanlige. Her vil jeg vise, hvordan man ved at blande sine opskrifter kan blive inspireret til noget nyt og bruge sine varer op, og hvis der er noget man mangler, kan man sagtens bruge sine opskrifter alligevel. Læs hele indlæg »

Kransekage

Jeg bager selvfølgelig også selv kransekagen til nytårsaften, mindre kan jo ikke gøre det, for sådan en som mig. Den oprindelige opskrift er fra et hæfte, der fulgte med, da min mor fik ny ovn en gang i slut 80’erne, tror jeg det var. Jeg hjalp hende med at lave den, da jeg var et stort barn, og overtog senere tjansen med at lave den. Jeg har derfor lavet den selv, i ca. 18 år, må det vel blive til efterhånden, og har undervejs lavet lidt om hist og her på metoden, for at gøre det nemmere og hurtigere, og også lavet skabeloner, som I får her. Jeg er også i gang med at lære min egen datter at lave kransekage. Opskriften giver 10 ringe og en top, og måske lidt til overs også, som man bare kan lave små stænger eller toppe af. Hvis man halverer opskriften, får man 6-7 ringe, hvilket er rigeligt til ca. 10 personer.

Det er jo også helt perfekt, hvis man har marcipan til overs fra julen, så kan man få brugt det. Og man kan sagtens lave den dagen før, og så trække en plasticpose ned over den, så den ikke tørrer ud. Man kan også vælge bare at lave ringene dagen før, dække dem med plasicfilm, og så pynte og samle den på dagen. Læs hele indlæg »

Konfekt

I min familie har vi tradition for at mødes i en af de sidste weekender op mod jul, for at lave konfekt sammen. Vi har gjort det lige så længe, jeg kan huske, i starten var det bare min mor og os søstre, der lavede konfekt derhjemme, men da vi flyttede hjemmefra, kom vi alligevel hjem og gjorde det. I år blev konfektdagen af forskellige årsager hjemme hos mig. Det er efterhånden nok også mig, der går mest op i det, og det er også mig, der har al krymmelen og de små udstiksforme. Vores konfekt er ikke kompliceret, der er marcipan vi blander op med forskellige smage, eller lægger sammen med fx nougat og overtrækker med chokolade. Men vi har fundet frem til nogle gode smagssammensætninger, som du får her, samt min måde at tempere chokolade på, som er den lidt dovne måde, men som plejer at fungere for mig. Læs hele indlæg »

Æbleskiver

Hjemmebagte æbleskiver. De smager slet ikke, som dem man køber, men meget bedre efter min mening. Jeg har en gammel opskrift med gær, og det var min farmors. Hos min farmor fik man altid æbleskiver og gløgg den 23. december, hvilket er samme dag, vi også pynter juletræ. Den tradition har jeg videreført, men nogle år bliver det den 22., da vi indimellem skal noget den 23., og så sidder vi og klippeklistrer julepynt til træet imens. Æbleskiverne kan sagtens bages i forvejen og lunes igen i ovnen. Læs hele indlæg »