Jordbær


Jeg elsker jordbær, især når de danske kommer i sæson. Og det er de lige nu. Her hjemme er vi vilde med bare at spise dem med fløde og mælk på, men der findes jo et hav af andre muligheder for at bruge jordbærrene. Hvis man har  for mange, er her nogle forslag til, hvad man kan bruge dem til. Måske har man et jordbærbed, der giver rigtig mange jordbær, eller man har købt flere, end man skulle bruge. Det kan også være, at man har nogle liggende, der er blevet bløde, de kan altså også stadig bruges.

Næst efter at spise dem med fløde og mælk, er min yndlingsjordbæropskrift den klassiske jordbærkage. Den har jeg bagt mange gange, også i størrelse af en hel bradepande til runde fødselsdage og barnedåb hos familie og venner.

jordbærkage   storjordbærkage Læs hele indlæg »

Stegte hyldeblomster

Vi har så mange hyldeblomster, og vi synes det er synd, hvis vi ikke får brugt så mange som muligt af dem. Og da det er begrænset, hvor meget saftevand vi kan drikke, har vi gennem årene fundet på flere ting, vi kan bruge hylden til. En af favoritterne er stegte hyldeblomster. Læs hele indlæg »

Hyldeblomstsaft

Nu blomstrer hylden, som står i min hæk. Og da jeg er fan af, at bruge hvad der er i naturen, laver jeg hvert år en stor portion hyldeblomstsaft, som er dejlig læskende hele sommeren. Den kan faktisk godt holde sig helt op til et år, hvis man har skyllet og skoldet sine flasker ordentligt, og har det stående i en lufttæt flaske på køl. Hvis man ikke har en hyld i sin have, kan man finde dem mange andre steder ude i naturen, typisk i kanten af skove og nogle steder i vejkanten. Læs hele indlæg »

Sommersalat

Nu må det gode vejr godt snart komme! Og mens vi venter på sommeren, har jeg taget forskud på den med en sommersalat. Dette er også en af de opskrifter, jeg husker, min mor lavede, da jeg var barn, og både hun og jeg bruger kvark istedet for den mere traditionelle rygeost. Man kan bruge, hvad man synes smager bedst eller har stående i køleskabet, man kan også skifte kvarken ud med hytteost eller fromage frais. Og hvis man gerne vil bruge rygeost, men synes røgsmagen bliver for meget, kan man blande rygeost og kvark/fromage frais, så dæmpes røgsmagen lidt.

Læs hele indlæg »