Urtete

Nu kommer efterårsvejret vist, og det er tid til at rykke indenfor med varme drikke. Jeg blander min egen urtete, som også er rigtig god, når forkølelserne er på vej. Og så smager den rigtig godt og sødt. Den kan også bruges til ansigtsdamp, fodbad og meget mere, da urterne skulle være rensende. Præcis hvad, hver urt er godt for, er ikke min spidskompetence, men det kan man finde mere om på internettet. Hvis man er typen der alligevel ligger inde med tørrede urter og kamillete, er det jo fint at få brugt noget af det, og hvis man har urterne i sin have, kan man bare hænge dem op med hovedet nedad og tørre dem, og derefter bruge dem i teen. Læs hele indlæg »

Reste-grøntsags-pastasauce

Her kommer endnu en af mine yndlingsretter af rester. Man kan bruge alle de grøntsager, man har liggende, også dem der er blevet rynkede, dem der har været grillede eller kogte, eller bare helt rå. Og den smager forskelligt hver gang, fordi man bruger forskellige grøntsager. Min favoritkombination er tomat, aubergine eller squash og løg, men som sagt kan alle grøntsager bruges, også græskar, gulerødder, porre, peberfrugt, blomkål mm. Læs hele indlæg »

Æbler

Selvom vejret ikke viser det, så er vi i midten af september, og æblerne begynder at modne på træerne. Så her kommer en masse opskrifter og tips til at få brugt alle disse mange æbler, også dem der falder ned, og dem der når at ligge i frugtskålen og blive rynkede. Disse kan bruges til de ting, hvor de skal rives/skæres i småstykker og varmes op, så de alligevel bliver udkogt til ukendelighed. Man skal selvfølgelig skære pletterne af nedfaldsæblerne først. Læs hele indlæg »

Tacokrydderi

Prøv at lave dit eget tacokrydderi, i stedet for at købe de små poser med tacomix i supermarkedet, der er fyldt med ingredienser, der har numre, og som man ikke ved, hvad er. Desuden kan man bruge ting fra krydderihylden, som man alligevel har stående, og dermed får brugt. Læs hele indlæg »

Avocado

Tit er man nødt til at købe et helt net med avocadoer, selvom man kun skal bruge to, og ofte bliver de modne samtidigt, og så skal de bruges relativt hurtigt. Brug dem til at lave guacamole, det kan ikke kun bruges til nachos og tacos, men til tilbehør til mange slags mad, til at smøre i en sandwich, og til at dyppe chips, brødstænger eller grøntsagsstænger i. Og det kan godt holde 2 dage i køleskabet. Min opskrift på guacamole stammer fra en af min mands kollegaer, der kommer fra Mexico. Det er super simpelt. Læs hele indlæg »

Syltet peberfrugt/chili

I år har min mor haft peberfrugter i sit drivhus, så vi har fået mange peberfrugter af hende. Men da jeg lavede en dejlig salat med én af dem, viste det sig, at nogle af dem var meget stærke, faktisk som chili. Der var en af planterne, der hed tapaspeber, og den var altså ret stærk. Så da vi havde mange af dem, måtte jeg finde på noget andet, end at spise dem i salat, for det var altså ret stærkt. Jeg kom nogle i en stor portion chili con carne, men jeg havde ret mange tilbage. Så jeg syltede dem, så de holder hele efteråret, og jeg kan bruge dem ligesom jalapeños i fx chili con carne eller til tacos. Læs hele indlæg »

Tomater

Jeg elsker tomater, især når det er sæson i Danmark, hvor tomaterne er søde og smager af rigtig meget. Det bedste er, når man kan gå ud og plukke dem direkte i sin egen have.  Mine yndlingsretter med tomat er faktisk meget simple, en italiensk Caprese eller en græsk inspireret salat, men nogle gange har man så stor en tomathøst, at man ikke kan nå at bruge dem alle, inden de begynder at blive bløde og rynkede. Det er der råd for, man kan sylte, tørre og henkoge dem, og dermed også forlænge sæsonen og få den gode, søde  smag af modne tomater til vinter. Her kommer både opskrifter på dette, samt inspiration til flere ting man kan bruge friske tomater til.

tomater på stilk Læs hele indlæg »

Bær

Der er masser af bær i haverne og skovene lige nu. Jordbærsæsonen er ganske vist slut, og efterfølgende var der hindbær, kirsebær og stikkelsbær. Der har lige været blåbær, solbær, ribs, og nu er det brombær, der kan findes i naturen. Men hvad skal man bruge alle disse bær til, så de ikke går til spilde? Hvis man har rigtig mange, så frys dem ned. Bare ned i en frysepose og direkte i fryseren, hvis det er kirsebær, er det en god idé at tage stenene ud først. Husk at gemme dem til en hjemmelavet kirsebærsauce til jul. Portioner af 300 g synes jeg er godt, så passer det til rigtig mange opskrifter, og man kan jo altid tage to poser op til en stor portion. Husk at skrive på poserne hvad der er i, og hvornår de er frosset ned. Ellers synes jeg, der er rigtigt meget at bruge bær til. Her får du opskriften på min yndlingstærte, hvor alle bær kan bruges, enten blandede eller 1 slags, samt tips til et hav af andre ting, man kan bruge bær til. Også selvom de er blevet smattede.

kirsebær  brombaeraebletaerte

Læs hele indlæg »

Snobrød og bålfladbrød

snobrødshotdog

Det er så hyggeligt at lave mad over bål en lun sommeraften. Snobrød er en klassiker, som vi næsten bruger hver gang, men vi er begyndt også at lave nogle små fladbrød, som min søn har lært at lave i skolen. De steges i olie på en bålpande, men kan også laves på en stegepande på grillen, hvilket vi blev nødt til, sidst vi lavede dem. Vi måtte tænde grillen på den overdækkede terasse, fordi det regnede. Det er jo det, man kan komme ud for i det danske sommervejr. Læs hele indlæg »

Grydebrød

Vel hjemme fra både sommerhus på Fanø og sejlskibsferie i Holland, må jeg hellere komme i gang med bloggen igen. Der vil blive en ændring på bloggen, og det er, at fremover bliver det hver onsdag, jeg lægger noget op. Og det første onsdags-indlæg bliver grydebrød. Det er altid dejligt med noget godt brød, uanset om det er til morgenmad, frokost eller aftensmad. Og når man bager brødet i en støbejernsgryde, bliver det saftigt indeni og sprødt på overfladen. Læs hele indlæg »