Pitabrød

Når man køber pitabrød, er de, efter min mening, enten tørre og billige eller gode og dyre. Men det er faktisk rigtig billigt og nemt at bage dem selv, helt friske og lækre. Og det tager kun lidt over 1 time fra start til slut. Og så er de gode til at fylde med rester fra nogle af de andre dage i løbet af ugen, fx kødrester, kødsovs, kylling, æg, tun, pesto, dressing og grøntsager af alle slags Læs hele indlæg »

Spiselig adventskrans

Da jeg var barn, bagte min mor adventskrans på adventssøndage. Den tradition har jeg ført videre, og jeg har eksperimenteret med fyldet, min mors var altid med marcipanremonce. Jeg kan godt lide at lave en forskellig hver søndag. Og man kan også sagtens bage to ad gangen og fryse en ned til næste søndag. Man kan bruge min opskrift på dej, men hvis man har en rigtig god opskrift på kanelsnegledej, så kan man sagtens bruge den. Det skal være en dej til ca. 16-18 små snegle pr. krans.

adventskrans Læs hele indlæg »

Snobrød og bålfladbrød

snobrødshotdog

Det er så hyggeligt at lave mad over bål en lun sommeraften. Snobrød er en klassiker, som vi næsten bruger hver gang, men vi er begyndt også at lave nogle små fladbrød, som min søn har lært at lave i skolen. De steges i olie på en bålpande, men kan også laves på en stegepande på grillen, hvilket vi blev nødt til, sidst vi lavede dem. Vi måtte tænde grillen på den overdækkede terasse, fordi det regnede. Det er jo det, man kan komme ud for i det danske sommervejr. Læs hele indlæg »

Grydebrød

Vel hjemme fra både sommerhus på Fanø og sejlskibsferie i Holland, må jeg hellere komme i gang med bloggen igen. Der vil blive en ændring på bloggen, og det er, at fremover bliver det hver onsdag, jeg lægger noget op. Og det første onsdags-indlæg bliver grydebrød. Det er altid dejligt med noget godt brød, uanset om det er til morgenmad, frokost eller aftensmad. Og når man bager brødet i en støbejernsgryde, bliver det saftigt indeni og sprødt på overfladen. Læs hele indlæg »

Pandekager

image

Vi laver tit pandekager, når vi er i sommerhus. Og det kan være alle slags, både madpandekager med grøntsags- og kødfyld, søde pandekager med syltetøj og is eller de små tykke amerikanske pandekager, man spiser med ahornsirup på. Jeg bruger en standardopskrift til det hele, med variationer, alt efter hvilken slags det er. Hvis man bare bruger standardopskriften, som den er, kan man spise dem som madpandekager og få en med fx is til dessert også. Så behøver man ikke lave 2 forskellige slags. Læs hele indlæg »

Croissanter

Jeg har flere gange forsøgt at lave butterdej til croissanter selv, og det er ikke gået lige godt hver gang. Men jeg har fundet en metode, der virker, så man får de luftige lag og den sprøde overflade uden på. Dejen har jeg også eksperimenteret med og er nået frem til denne opskrift, som fungerer rigtig godt: Læs hele indlæg »

Kammerjunkere

Når det bliver sol og sommer, elsker vi, som så mange andre, at spise koldskål med kammerjunkere. I mange år købte vi kammerjunkerne uden egentllig at tænke over, at man bare kunne bage dem selv. Det er billigere, og så kan man krydre dem, som man vil. Jeg kan godt lide at komme både kardemomme, vanille og citronskal i, men man kan kan godt nøjes med 1 eller 2 af disse. Her kommer min opskrift på kammerjunkere: Læs hele indlæg »

Hjemmebagt rugbrød

Det er bare lækkert med hjemmebagt rugbrød. Den første endeskive, når rugbrødet stadig er lunt, og skorpen stadig er sprød, smager næsten lige så godt som kage. Og så er der meget mere gods i, end det man køber. Især når man kommer rigtig mange rugkerner i, som jeg gør. Så er der rigtig noget at tygge på. Det kræver selvfølgelig, at man har en surdej, men længere nede i indlægget vil jeg beskrive, hvordan man kan lave sin egen, hvis man ikke kender nogen, der har en, man kan få noget af. Nogle steder kan man også købe en, og jeg har også hørt, at man kan få en af sin bager. Det kræver også lidt planlægning at bage rugbrød, for man starter allerede dagen før. Men ellers er det faktisk rigtig nemt. Opskriften er til 1 rugbrød.

Læs hele indlæg »