Småkage-rester

Har du også småkager tilbage fra julen? Her kommer tips og ideer til, hvad man kan bruge dem til, hvis man er træt af at spise dem. Og det er ligegyldigt, hvilke slags det er, de kan alle bruges.

  • Brug småkager istedet for kiks til en cheesecakebund
  • Dyp dem i smeltet chokokade, jeg havde smeltet chokolade til overs da jeg lavede kransekage, og brugte det til at dyppe vanillekranse i. Det smager også godt med pebernødder.
  • Knus småkager, og kom dem på chokoladekagedejen inden den bages, det giver dejligt crunch på toppen. Kan også gøres med kiks.
  • Knus småkager, og brug det som krymmel
  • Knuste småkager på is, grød, yoghurt mm smager godt
  • Kom hele pebernødder eller småkagestykker i browniedejen i stedet for nødder
  • Lav en chokoladeganache ved at smelte 100 g mørk chokolade i 3/4 dl varm fløde, køl det ned og smør det mellem to småkager.
  • Knuste småkager blandes med smeltet chokolade og sættes i toppe, som afkøles
  • Brug dem som kammerjunkere i  koldskål
  • Kom knuste småkager i havregryns- eller romkugledejen, eller tril kuglerne i det.
  • Knuste småkager i flødeskum er også lækkert, prøv det til frugt, is eller pandekager

I øvrigt kan disse ideer bruges til alle andre småkager, som fx kammerjunkere. Dem har man tit nogle tilbage af i efteråret. Her har jeg brugt nogle af tipsene med kammerjunkere:

kammerjunkerester

Hvis jeg får flere ideer, skriver jeg dem selvfølgelig løbende på listen her.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

4 thoughts on “Småkage-rester

  1. Hej Sofie

    Jeg er en del af WeFoods SoMe-afdeling. Vi har i øjeblikket en masse overskudskager fra jul, så dit opslag passer perfekt ind til det.
    Nå vi gerne linke til dit indlæg på vores Facebookside?

    Mvh. Louise, SoMe WeFood

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *