Soya og hvidløgsmarineret kyllingeret


Her kommer lige en nem og hurtig hverdagsret, som opstod, fordi min søn gerne ville lave noget asiatisk inspireret mad. Jeg laver ikke så tit asiatisk mad mere, så jeg skulle lige granske min hjerne, og kunne huske, at jeg for 15 år siden faktisk tit lavede en ret, hvor jeg marinerede kylling eller kalkun i soya og hvidløg. Så det tog vi udgangspunkt i, og det blev til denne ret, som han faktisk lavede selv og serverede med nudler, der var kogt i bouillon. Man kunne også sagtens servere den med ris.

Ingredienser

400 g kyllingefilet

2 spsk soya

2-3 fed hvidøg

Salt og peber

Lidt hakket chili, frisk eller tørret

Saft af ½ limefrugt

Smagsneutral olie

1-2 bundter forårsløg eller 1 porre

2 gulerødder (man kunne også komme en anden rodfrugt, peberfrugt og/eller kartoffel i)

Et par håndfulde usaltede cashewnødder eller peanuts

Evt. mere soya og sød chilisovs til servering

Fremgangsmåde

Skær kyllingefileterne i tern eller strimler, og læg dem i en skål sammen med soya, presset hvidløg, limesaft, chili og salt og peber. Pas på med saltet, da soyaen er salt i sig selv. Lad det stå og trække mens grøntsagerne skæres i små tændstiklignene stave (julienne). Steg herefter kyllingestykkerne i olie ved høj varme, sørg for at få marinaden med, steg derefter grøntsagerne med, og kom nødderne i tilsidst. Server med enten nudler eller ris, samt mere soya og sød chilisovs.

Tip: Man kunne også sætte kyllingestykkerne på spyd og stege dem i ovnen eller på grill. Server dem med en peanutsovs af peanutbutter blandet op med varm bouillon, smagt til med salt, peber, chili og limesaft.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

One thought on “Soya og hvidløgsmarineret kyllingeret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *