Banan-peanutkage

Jeg er i gang med at eksperimentere med løg i mit køkken, fordi jeg har utroligt mange rødløg i mit højbed ude i haven. Det skulle gerne blive til et indlæg om, hvad man kan bruge løg til, hvordan man kan konservere dem og tiberede dem. Jeg ved ikke, hvornår det er klar, om det bliver i næste uge eller ugen efter, så jeg ved ikke hvornår det næste indlæg kommer. Hvis man vil vide det, kan man følge mig på Facebook under navnet Sofies-verden Dk, eller på Instagram under navnet @bloggensofiesverden. Her lægger jeg opslag ud, når der er nyt på bloggen. Der er også knapper, der linker direkte her på siden. I mellemtiden får i denne opskrift på en stor kage med mange bananer i, som jeg opfandt til et LAN-party, min søn holdt sammen med sine venner inden sommerferien. Der er jordnødde-/peanutmel i, som kan fås på nettet og i helsekostforretninger, men det kan erstattes med kokosmel, havregryn, nødde- eller mandelmel. Så er det bare ikke en banan-peanutkage mere, men smager stadig godt og saftigt. Den bliver ikke tør næste dag. Den er god, hvis man har mange bananer, der er blevet brune. Jeg bliver åbenbart aldrig træt af at finde på opskrifter med brune bananer, det er nok fordi, det er noget af det, vi oftest har, der er ved at blive for gammelt. Flere opskrifter med banan her, her, her og her.

WP_20170617_17_01_42_Pro

Ingredienser

450 g sukker

225 g blødt smør

5 overmodne bananer

4 æg

1,5 dl mælk

2 tsk bagepulver

Kornene fra 1 stang vanille eller 2 tsk vanillesukker

75 g peanutmel (eller kokosmel, havregryn, nødde- eller mandelmel)

400 hvedemel

½ tsk fint salt

Fremgangsmåde

Sukker, vanille og smør røres godt sammen, æggene tilsættes, og der røres godt. Bananerne moses med en gaffel og kommes i dejen sammen med peanutmelet og mælken. Kom mel, bagepulver og salt i, og rør til dejen er ensartet. Dejen kommes i en form der er ca. 40×30 cm, eller alternativt i 2 springforme. Bages ved 200 grader i ca. 30-40 minutter. Ovne er forskellige, så prøv at stikke en strikkepind eller et grillspyd i kagen efter 30 min., hvis der ikke hænger dej ved, er kagen færdig. Ellers skal den have lidt længere.

Kagen kan overtrækkes med smeltet chokolade, eller en kakaoglasur af vand og flormelis, med lidt kakao i.

 

 

 

Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *