Så er det på søndag, det er fastelavn, og så skal der bages fastelavnsboller. Jeg laver dem ud fra nogle af mine andre opskrifter, så der bliver en del links i denne opskrift. Jeg håber ikke, det bliver for forvirrende. Som altid kan man selv bestemme smagen og slagsen, så det er en slags grundopskrift, som man gør til sin egen, med det man bedst selv kan lide.
“Hvad bruger jeg dog resten af det rødkålshoved, jeg har tilbage fra juledagene, til?”, spørger I måske jer selv om. Og ja, så længe kan kål godt holde sig. Jeg bruger det til coleslaw, det bliver rigtigt flot med rødkål. Jeg laver det med alle slags kål året rundt, selv rosenkål har jeg engang brugt, og det var rigtig godt. Coleslaw kan bruges som tilbehør til alle slags kød, især til grillmad. Men jeg spiser det også for sig selv til frokost.
Hjemme hos min farmor og farfar var det en tradition, at spise egnsretten knugkål og medister til julefrokost 1. juledag. Min mor overtog traditionen, og efter min farmors død, flyttede hun julefrokosten til min farmors fødselsdag, den 28. december. Men medisteren og kålen laver hun selvfølgelig stadig. Hun bruger også stadig min farmors gamle opskrift, som er lidt sjov, da den nærmest tager udgangspunkt i, at man selv slagter op til flere grise:
Indtil jeg begyndte at lave kirsebærsovs selv, kunne jeg slet ikke lide det. Det man køber, smager slet ikke, som når man selv laver det, det er altså 100 gange bedre, og det er nemt at lave. I min familie er der ingen, der køber det mere, jeg laver bare en stor portion, så der er nok til alle, uanset hvor de holder deres juleaften. De vil helst have min hjemmelavede kirsebærsovs. Jeg bruger kirsebær, der er plukket på min mors kirsebærtræ om sommeren, udstenede og frosset ned. Ligeledes laver jeg kirsebærsaftevand af dem. Men jeg er sikker på, at man kan købe frosne kirsebær et eller andet sted. Ellers må man huske at købe en bakke til sommer, og så lave det næste år. Og det er nemmest at udstene dem inden man fryser dem ned, det ved jeg af erfaring…
Nu nærmer december sig, og det er tid til at gøre de første juleforberedelser. I hvert fald for mig, jeg elsker jul, den kan ikke starte for tidligt. Disse honninghjerter laver jeg hvert år i starten af december, men første del af dejen kan allerede forberedes nu, hvis man vil. Jeg pakker dem i plasticfilm, når glasuren er tør, og hænger dem op som pynt, med vores navne på . På den måde kan de godt holde en lille måneds tid, vi plejer at spise dem 1. juledag. Hvis man opbevarer dem i køleskabet, holder de endnu længere. Man kan selvfølgelig også udstikke dem i andre former end hjerter, og det er den samme dej, jeg bruger til honningkagehuse, som børnene får lov at pynte. Dem har jeg forme til, som kan købes i specialforretninger.
Det er selvfølgelig en ret banal hverdagsret, men man kan igen bruge, hvad man har, og det passer sig selv i ovnen. Og den kan også bruges til gæster, for det smager altså rigtigt godt, sådan lidt efterårsagtigt. Personligt elsker jeg de bagte løg og hvidløg. Alle kyllingeudskæringer kan bruges, rodfrugter kan erstatte kartofler osv. Vi laver det således:
