Grundopskrift på cookies

Her kommer endnu en af mine grundopskrifter, nemlig en opskrift på cookies. Så kan man lave lige de cookies, man har lyst til, eller med det fyld og den smag man har i sit køkkenskab. Først kommer grundopskriften, bagefter vil jeg give tips til udskiftninger af ingredienser og forslag til fyld. Jeg synes personligt, at de bliver bedst, hvis man skifter noget af melet ud med havregryn, kokosmel eller lignende. Læs hele indlæg »

Grundopskrift på bærkage

Det her må blive et tillæg til mit store bærtema fra sæsonen sidste år, som findes lige her. Det er, som tidligere nævnt, nemmere at få brugt hvad man har, når man har nogle gode grundopskrifter, og jeg havde en masse brombær i fryseren fra min mors have. Så jeg har lavet en opskrift på en nem og lækker bærkage, som kan bruges til alle slags bær og frugt. Så kan man få brugt sæsonens friske bær, eller frosne senere på året. Læs hele indlæg »

Muffins bagt med æblemos

Nu starter æblesæsonen, så jeg har fundet på en ny måde at bruge nogle af dem på. Jeg plejer at lave æblemos af alle de æbler, der ikke bliver spist, og som ligger og bliver lidt bløde og rynkede. Så fryser jeg det ned i portioner på fx 2 dl, så man kan tage den mængde op, man skal bruge. Se opskriften på æblemos under dette æbletema fra sidste år: Æbler. Men nogle gange har jeg så en masse mos i fryseren, som ikke er blevet brugt. Jeg har derfor fundet på nogle muffins, bagt med æblemos i stedet for sukker og væske, de bliver dejligt bløde, og børnene kan spise dem til hverdag, som morgenmad, i madpakken eller til eftermiddag. Her kommer opskriften: Læs hele indlæg »

Tomatmarmelade

Ligesom sidste år har jeg tomater i haven, og i år er høsten stor. Min mor har samtidig også rigtig mange tomater i drivhuset, så selvom jeg lavede et stort tomattema sidste år, kommer der her en tilføjelse. Tomatmarmelade. Det lyder underligt, men smager godt og holder længe i lukkede glas, helt op til et år, lige som almindelig marmelade. Det kan bruges på et stykke brød, men også som tilbehør til kød og sammenkogte retter, og til ost. Hvis man kommer chili i, er det også godt til nudel- og risretter, ligesom sød chilisovs. Og man kan bruge de tomater, der er blevet bløde, som ellers var blevet smidt ud, og forlænger dermed livet for tomaterne. Læs hele indlæg »

Løg

WP_20170811_13_26_30_Pro

Jeg har, som sagt, haft rigtigt mange løg i min køkkenhave, især rødløg. Løg kan selvfølgelig holde sig rigtigt længe, hvis de opbevares køligt, men der findes nogle velsmagende måder at konservere dem på, så de holder endnu længere. Her kommer et par opskrifter til konservering, samt nogle tips til inspiration til måder at bruge løg på. Fik jeg nævnt at jeg elsker løg? Læs hele indlæg »

Banan-peanutkage

Jeg er i gang med at eksperimentere med løg i mit køkken, fordi jeg har utroligt mange rødløg i mit højbed ude i haven. Det skulle gerne blive til et indlæg om, hvad man kan bruge løg til, hvordan man kan konservere dem og tiberede dem. Jeg ved ikke, hvornår det er klar, om det bliver i næste uge eller ugen efter, så jeg ved ikke hvornår det næste indlæg kommer. Hvis man vil vide det, kan man følge mig på Facebook under navnet Sofies-verden Dk, eller på Instagram under navnet @bloggensofiesverden. Her lægger jeg opslag ud, når der er nyt på bloggen. Der er også knapper, der linker direkte her på siden. I mellemtiden får i denne opskrift på en stor kage med mange bananer i, som jeg opfandt til et LAN-party, min søn holdt sammen med sine venner inden sommerferien. Der er jordnødde-/peanutmel i, som kan fås på nettet og i helsekostforretninger, men det kan erstattes med kokosmel, havregryn, nødde- eller mandelmel. Så er det bare ikke en banan-peanutkage mere, men smager stadig godt og saftigt. Den bliver ikke tør næste dag. Den er god, hvis man har mange bananer, der er blevet brune. Jeg bliver åbenbart aldrig træt af at finde på opskrifter med brune bananer, det er nok fordi, det er noget af det, vi oftest har, der er ved at blive for gammelt. Flere opskrifter med banan her, her, her og her.

Læs hele indlæg »

Hjemmelavede chips i mikroovn

Min 13-årige søn opdagede en dag en video på nettet, hvor en mand laver sine egne chips i en mikroovn, så det måtte han jo straks prøve selv. Han måtte eksperimentere lidt med det, men han fik det rent faktisk til at fungere, så chipsene blev sprøde. Jeg har fået lov til at dele hans opskrift med jer, og han har oven i købet lavet en video, hvor han viser, hvordan han gør. Så hvis du har en rå kartoffel liggende, og en mikroovn til rådighed, kan du lave dine egne hjemmelavede chips på få minutter. Og så ved man også, hvad de er lavet af. Læs hele indlæg »

Friterede grøntsager

Det her er en lækker sprød snack, og det er altså supernemt. Vi bruger auberginer eller squash her hjemme, men prøv også med andre grøntsager, du lige har liggende I køleskabet som fx små buketter blomkål, broccoli eller halve asparges. Eller stykker af fisk. Opskriften på dejen rækker til ca. 2 store auberginer. Læs hele indlæg »

Lynhurtige muffins

Nogle gange skal man prøve noget nyt, og denne gang blev det til nogle hurtige muffins, der hverken indeholder mel eller tilsat sukker, og de tager under ½ time fra start, til man tager dem ud af ovnen. Det bedste ved dem er, at man ikke kan smage, at der ikke er tilsat sukker, og mine børn opdagede heller ikke at de var baseret på peanutbutter, som de normalt ikke kan lide. Og så skal der overmodne bananer i, så man kan bruge de modne bananer, man har liggende, i stedet for at smide dem ud. Flere opskrifter med overmodne bananer her og her. Læs hele indlæg »